Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530
Den norske’ Historie
bliver gjort gjældende; deri ligger den store Forskjel mellem det
national-politiske Standpunkt, hvorpaa endnu Holberg stod, og
det, hvorpaa den her omhandlede Periodes oplyste, toneangivende
Nordmænd pleiede at stille sig. Naiveteten er kommen bort og
dermed ogsaa Trygheden. Forholdet mellem den særskilt norske
og den dansk-norske Patriotisme, — Spørgsmaalet om, hvorlangt
den førstnævnte tør strække sig uden at blive ligefrem oprørsk
eller ligefrem illoyal, — er, idetringeste delvist, bleven gjort
afhængigt af et individuelt Skjøn, som kan falde saa ud hos én, saa
hos en anden, og af et Regnestykke, hvorved der efter
Omstændighederne kan blive lagt Vegt paa den ene eller anden
Faktor.
Hos den hyperloyale Nordal Brun bliver den norske
Patriotisme, for en Sikkerheds Skyld, henvist til det snevrest mulige
Omraade. En anden norsk Forfatter, Sorenskriver II. Arentz, —
den samme, hvis Ungdomsskrift «Samtale mellem Cato og Cæsar
angaaende Enevolds- og Folkeregjering» vi før har omtalt,1 —
udgav i 1787 en Piece, der ligeledes forsøger at give et Opgjør
mellem den norske Patriotisme og den skyldige Kjærlighed til
det fælles Kongehus og den fælles Ståt, og hvor der tildeles den
førstnævnte en afgjort friere og bredere Plads end hos Nordal
Brun, tiltrods for at det ogsaa her paalægges den først og fremst
at være «fornuftig», d. v. s. loyal. Det heder i denne Piece
(«Grundtegning af den fornuftige norske Patriotisme»):
«Patriotismen har til alle Tider hos alle sædelige Folkeslag staaet udi en
fortrinlig Højagtelse .... De mange store Ting den har virket
i Verden, have heller ikke kundet andet end forskaffe den et højt
Stæd paa Dydernes Liste; . . . thi det skulde maaskee ikke være
ugjørligt at kunde forestille den som een af Sædelighedens,
Kon-sternes og Videnskabernes første og største ßefordrere, som den
usvigeligste Kilde til borgerlig Dyd og som det borgerlige
Selskabs sikkerste Grundvold»2 .... «Eftersom Patriotismen er en
medfød naturlig Tilbøjelighed, forstaar det sig af sig selv, at den,
udi egentlig Forstand tagen, indskrænker sig til det Land og Folk,
som man efter Fødselen tilhører, og hvorudi en Sammenkomst
udaf flere Folkeslag under een fælles Regjering i sig selv ingen
Forandring kand gjøre, omendskjøndt det deraf opkommende
borgerlige Forbund imellem dem endog ofte kan være af den Art,
at det gjør fast alle borgerlige Rettigheder og Forbindtligheder
fælles for dem» . . . «Det eene Land bliver derfor ikke et
Fædreneland for det andet Lands Folk»3 .... «Det borgerlige Baand
1 Se ovenfor S. 458.
3 Grundtegning etc. S. 20.
3 Grundtegning etc. S. 16—17.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
