Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
mellem Rigerne Danmark og Norge er unægtelig paa det nøyeste
knyttet, og dog hører man aldrig en Norsk at kaldes Danskmand
eller en Dansk at blive kaldet Norskmand eller Normand efter
den danske Talebrug»1 .... Seer vi nu hen til den Norske
Patriotisme i Særdeeleshed, bemerkes strax ved Anvendelse af det,
som om Fædreland i Almindelighed er sagt, at denne indskrænker
sig til Riget Norge og dets Land og Folk, som den Norskføddes
Fædreneland og Fædrenefolk, hvorudi dette Riges nøye
Forbindelse med Riget Danmark naturligvis ingen Undtagelse eller
Forandring kand gjøre. Ethvert af disse Folkeslag har og beholder,
Foreeningen uagtet, sit særskildte Fædreneland for sig, som
Formaal for dets udi egentlig Forstand tagne Patriotisme, hvilken,
som en Naturdrift betragtet, nødvendig maa udi et dansk Hierte
hælde til det danske Land og Folk, og udi et Norsk Hierte
ligeledes til det norske Land og Folk. Formedelst Forbindelsen staar
borgerligvis den Danske og Norske unægtelig udi nøyeste
Foree-ning og inderligste Samfund med hinanden; de ere
Sam-Under-saattere med hinanden under een og samme Konge, borgerlige
Selskabs-Brødre med hinanden igjennem deres udi Samfund
knyttede Folkeslag, og de deele desformedelst allehaande borgerligt
Godt og Ondt med hinanden, samt have altsaa, saa at sige, alting
tilfælles med hinanden; dog udi alt dette Fædrenelandet undtaget;
thi her standser Naturen, som vel lader sig veyleede, men ikke
ophæve, saa at Danmark bliver ligefuldt den Danskes og Norge
den Norskes Fædreneland; og denne med Fødselen indplantede
naturlige Tilbøjelighed, som udgjør den egentlige Patriotisme,
kand aldrig ventes og paastaaes hos en Dansk til Norge eller hos
en Norsk til Danmark.»2
Vi ved, at denne Forfatter i sin Ungdom havde tilegnet sig,
ikke uden en vis Kraft, de moderne naturretlige Doktriner om
Staten og Samfundet, som først blev indførte i dansk-norsk
Literatur af Holberg og siden af J. S. Sneedorff, Tyge Rothe o. fl.
Det er øiensynligt disse Doktriner, der har bestemt hans
Opfatning af Forholdet mellem Norge og Danmark, og vi har da her
et Eksempel paa, hvorledes de virkede til at underminere den
aandige Grundvold, hvorpaa den dansk-norske Helstat hvilede, og
løse Baandene mellem Norsk og Dansk. Naar man hævder, at
Patriotismen er «det borgerlige Selskabs sikkreste Grundvold», og
at norsk Patriotisme altid maa være indskrænket til Norge og
aldrig, trods den nøieste Forbindelse, kan udstrækkes til
Danmark, er man paa den lige Vei til det Besultat, at en Helstat som
1 Ibid. s. 19.
2 Ibid. S. 27-28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
