Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532
Den norske’ Historie
(len dansk-norske er en unaturlig Ting og skadelig for en eller
begge Parter. Forfatteren af «Grundtegning af den fornuftige
norske Patriotisme» stanser naturligvis længe, før han kommer
did. Han indskjærper, at Patriotismen, «naar den skal fortjene
Navn af fornuftig, maa udi sin Udførelse veyledes
overeensstem-mende med Patriotens moralske og borgerlige Pligter; den
fornuftige norske Patriotisme maa altsaa bestræbe sig ikke alene
for at opfylde de undersaatlige Pligter mod Fædrenelandets Konge,
men og den selskabelige Samfunds-Velvillighed og Oprigtighed
imod det Danske Folk».1 .... «Hovedformaalet for den
fornuftige norske Patriotisme bliver altsaa det Norske Lands og Folks
almindelige sande Vel; den dermed forbundne og uadskillelige
Troskab mod den fælles Konge, som det norske Fædrelands egen
Avfødde, og mod den Kongelige Familie som en naturlig norsk
Fædrenefamilie betragtet2, og endelig en oprigtig Medhjælp efter
Muelighed til det Danske Folks gemene Bedste, baade som en
undersaatlig og en sælskabelig Skyldighed»3.....«I Henseende
til Foreeningen med Danmark, lader den fornuftige norske
Patriotisme sig ikke forblinde, i hvad der end, enten inden- eller
udenlands, af Ukyndige maatte snakkes om en provintzialmessig
Undergivenhed. Den Fremmede maa forsikkre sig om, at den
fornuftige norske Patriotisme besidder Indsigt nok til at kunde
skielne imellem det virkelige og tilsyneladende, det væsentlige og
tilfældige. Den kalder derfor ikke visse af den forrige Tids
Tildragelser før Enevolds-Vældet tilbage udi nogen ubehagelig
Erindring .... Ja, det store og maaskee ligesaa betænkelige som
forunderlige Skridt paa den Danske Herredag 1536 imod Riget
Norge anseer den, og mueligens de Danske selv tillige med den,
for et i sig selv efter Retten Intet, hvis Erindring
Arve-Enevolds-Regjeringen saa aldeeles udslettede, at det ikke engang meere bør
nævnes. Nev! den fornuftige norske Patriotisme (endog uden at
see paa, hvorvidt den uden Foreeningen kunde bestaae og
understøtte sig selv . . . .) forsvarer, ynder og glæder sig ved denne
Foreening udi sin Konges Person, efter Kongelovens 19de Artikel,
og ønsker, at den Tidspunkt, hvorudi denne Lov skulle ophøre,
maatte blive selve Tidens Ende.»4 Imidlertid, — saameget
Maadehold og saamegen Respekt for det Bestaaende der paalægges den
norske Patriotisme i Fornuftens Navn, — antydes det dog tillige,
at den kan eller bør stille visse Reform-Krav til Rigernes fælles
Regjering, at den kan eller bør arbeide for Opfyldelsen af visse Ønsker,
1 Grundtegning etc, S. 28—29.
- Forfatteren har i det foregaaende udviklet, at det fælles Kongehus bør
ansees for ligesaameget norsk som dansk.
3 Ibid. S. 32.
* Grundtegning etc. S. 59—61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
