Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
som har gjort sig gjældende, nemlig om egen Høiesteret for Norge
egen Bank og fremfor alt eget Universitet. Den bliver, efter dette,
ikke saa aldeles «fornuftig» endda, seet fra det hidtil befulgte
danske Helstatssystems Synspunkt.
Nordal Brun henviste i sit Skrift fra 1773 til den «Fordel»,
Bigernes Forening bragte dem begge, deres gjensidige Trang til
hinanden. Dette var at røre ved et Punkt, som allerede dengang
var blevet ømtaaligt, — mere ømtaaligt, end Nordal Brun vistnok
havde Anelse om, — han blev fordetmeste ikke generet i sin
rhetoriske Flugt af synderlig megen Viden, — skjønt det dog neppe
kunde være ham aldeles ubekjendt, at der var en og anden Hage
ved den saa sterkt lovpriste «Gjensidighed». Allerede Holberg
havde jo, som oftere før nævnt, fremstillet det økonomiske
Forhold mellem de to Riger, som om Norge var stadigt ydende og
Danmark ligesaa stadigt modtagende. Dette var udentvivl
allerede paa hans Tid en temmelig udbredt Forestilling, uden at der
er Spor af, at man dengang har knyttet nogen Kritik eller noget
Krav dertil, eller at man fra norsk Synspunkt har reflekteret
derover og seet nogen Grund til Misnøie deri. Siden blev det i saa
Henseende anderledes. Man fastholdt og udviklede videre
Forestillingerne om Norges gunstige, Danmarks ugunstige
Handelsbalance; man regnede ud, hvormange Penge der aarligaars
strømmede fra Norge til Danmark ifølge denne Balance og ved de
norske Skatter og Toldafgifter, hvoraf kun en forsvindende liden
Del vendte tilbage til Norge som Gager eller Statsbidrag til den
norske Hærs Underholdning; man lagde hertil det meget, Norge
maatte yde til Danmark indirekte, ifølge de Indførselsforbud eller
høie Toldsatser, der sigtede til at fremme dansk Industri, og
hvorved der aabnedes danske Varer et privilegeret Marked i Norge
og paa Nordmændenes Bekostning, — fremdeles de mange
økonomiske Fordele, Danmark havde af Foreningen, paa Grund af
at Hof og Universitet var der og den fælles Flaade havde sin
Station der, hvilket medførte, at saamange Nordmænd droges til
Danmark for at blive der sine bedste Aar, førende baade Penge
og Arbeidskraft med sig ud fra sit Fødeland; og, naar man saa
spurgte sig selv, hvad Vederlag Norge fik for alt dette, saa fandt
man ud, at det var for lidet eller intet at regne. Betragtninger
af denne Slags virkede til at skabe en Strømning, der gik stik
imod den gode gammeldags Helstatspatriotisme, og fremkaldte
efterhaanden inden enkelte norske Kredse en Følelse af Bitterhed
ligeoverfor Danmark, som allerede i Trykkefrihedsperioden traadte
frem temmelig hyppig og i noksaa skarpe Udtryk.
«Jeg bør ej fortænkes som Indfød,» skriver saaledes
Philo-norvagus (Even Hammer) i sine «Velmeente Tanker til veltæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
