Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534
Den norske’ Historie
kende Medborgere», «om jeg vælger at være Tolk for mit kjære
Fædreneland, det arme Norge, der i saa lang Tid synes at have
været Stedbarn og om hvilket man med Rette kan sige, hvad den
bekiendte Chur-Phalsiske Gesandt Moser har sagt om Ungern:
Phantome d’un peuple jadis libre, vigoureux et subtile . . . Un
sol riche par nature, pauvre par politique. Sandelig jeg kan ikke
uden de inderligste Følelser af Ømhed og Medlidenhed tænke
paa dette mit kjære Fædreneland. — Et Land, hvis Indbyggere
have altid vedligeholdt et værdigt Sted i alle Tiders Historier for
Mod og Manddoms Bedrifter og som, hvad Kjærnen af Folket
angaar, den Dag i Dag er, vanslægte ikke, men fortiene med Ære
det Skudsmaal, som endog en Dansk Poet har tillagt dem i
følgende Stropher:
Om Nordmænds Mod lad andre tale
Det sømmer Helte ej at prale o. s. v.»
«Dette Rige, forsynet af Gud og Naturen med saamange
Rigdoms- og Velsignelsers Kilder, at det kunde baade selv ved en
fornuftig Huusholdningsmaade have nok og noget for Danmark
tillige, hvis ej denne misundelige Søster, om jeg saa maa tale,
vilde have det alt, skal være fattigt, ja! yderlig paa Knæerne, det
er noget ubegribeligt; dog nei! Stop Blodets Omløb hos
Mennesket, eller aarelad det daglig, saa skal det lettelig blive
afmægtigt, svagt og tilsidst rent udtæret» .... «Bør det ene Barn efter
Naturens Lov forurette det andet, allermindst naar begge ere lige
berettigede til een Faders Kjærlighed? Imidlertid skeer det dog
den Dag i Dag er. Man har seet det, taalt og tiet, fordi ingen
har turdet tage Bladet fra Munden.»1 Idet Forfatteren dernæst
kommer ind paa Betragtninger over Ønskeligheden eller
Nødvendigheden af et norsk Universitet, slutter han disse med følgende
Ord: «De største Vanskeligheder og Hindringer vilde maaskee
være at befrygte fra vore Medbrødres Side; men, da Forsynet
har forenet os og dem ved et uopløseligt Baand, som bestyrkes
bedst ved fælles Enighed, saa er saa yderlig Grad af Egennytte
eller Misundelse neppe at formode hos nogen oplyst og
veltænkende Dansk, at han skulde see skjævt til, endsige arbejde imod
en lykkeligere Periode for de Nordske Muser end hidindtil. Jeg
smigrer mig derfor med det Haab, at enhver af de Danske gjør
sig en Ære af, ligesaavel som vi, at tænke og handle efter det
hos os brugelige Valgsprog:
Tvilling-Rigets Held og Ære
Skal vort fælles Ønske være.»2
1 S. 8-10, 15.
2 s. 22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
