Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
Tænkemaade at være Slave endog naar han efterligner
Briteren.»1 Hvad det danske Universitet og tildels danske
Latinskoler var for Norges studerende Ungdom,2 var engelske
Handelsskoler ell^r Handelskontorer for dem, der blev bestemte til at gaa
Kjøbmandsveien,3 og, da det udentvivl i den her omhandlede
Periode var en mere gjennemgaaende Regel, end det er
nufor-tiden, at Sønnerne opdroges til at følge Fædrenes Livsvei, saa
der dengang med større Ret end nu kunde tales om en særskilt
norsk Embedsmandsklasse og en særskilt norsk Kjøbmandsklasse,
skulde det ligge nær at tro, at det hørte med blandt
Differens-punkterne mellem disse to Klasser, at de danske Sj’mpathier hørte
mest hjemme hos Embedsmandsklassen, de engelske hos
Kjøb-mandsklassen. Vi ved imidlertid, at Forkjærligheden for England
og engelsk Væsen ingenlunde var indskrænket til denne
Samfundsklasse, men fra gammel Tid havde karakteriseret og vedblev
at karakterisere Nordmændene idethele, særlig ligeoverfor de
Danske, og, naar vi spørger, hvilken Art af Sympathier var mest
udbredt, dybest rodfæstet hos det norske Folk: Sympathierne for
Danmark eller Sympathierne for England, synes Svaret ubetinget
at maatte blive, at det var de sidste. I en af en Dansk forfattet
Skildring af Norge fra Aar 17634 heder det, at, «hvorvel Folk af
alle Nationer ere velkomne hos de Norske (undtagen een, som
jeg ej vil nævne), saa elske de dog Englænderne fremfor alle
andre», hvilket igjen forklares af Overensstemmelse i de to
Nationers Gemytsbeskaffenhed. Den svenske Generalkonsul i Kristiania,
Martinau, skriver i 1778, at, naar en Nordmand træffer sammen
med en Englænder og en Dansk, vil han straks føie sig staaende
den første nærmest og aldeles ikke betragte den Danske som sin
Medborger.5 Dette ser jo noget stivt ud, — og man kan derved
anmerke, at Martinau idethele øiensynlig lagde an paa at skildre
Forholdet mellem Nordmænd og Danske i det ugunstigst mulige
Lys, — men det stemmer med, hvad der fortælles af den tyske
Videnskabsmand Hausmann, som fremhæver Nordmændenes
Sympathi for England, medens han paastaar, at de snarest nærer
Modvilje ligeoverfor Danske og Tyske,6 — og det stemmer paa en
1 Se Hausmann, Reise durch Skandinavien 1806—7, II. 135 (om Arendal — alle
Kjøbmænd dér taler Engelsk, sender sine Sønner til England til Uddannelse o.
s. v.). L. v. Buch, Reise durch Nortvegen (1806), /. S. 222—224. (Anglomani i
Kristiania.)
2 Det var indtil 1814 meget almindeligt, at norske (iutter blev sendte til
danske Skoler for at forberedes til Universitetet.
3 Aall. Erindr. 2. Udg. S. 66-67.
4 Norske Intellig ents-Sedler 1763.
5 y. Nielsen, Gust. III.s norske Polit. Hist. Tidsskr. 2. Række, I. S. 71.
6 Hausmann, Reise durch Skandinavien 1806—7, II. S. 283 ff. — Jvfr. Pavels,
Dagboger for Aarene 1812—13, udg. af L. Daae, S. 244.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
