Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542
Den norske’ Historie
Maade ogsaa ret vel overens med Wessels Advarsel til sine
Landsmænd, at de ikke burde gaa saavidt i sin Anglomani og sin gode
Tro om sig selv og sit eget Land, at de vilde bilde sig ind,
at der fødes Mennesker
kun i Engelland og dér.
Vi mindes ved dette Vers om det før omtalte1 og noksom
bekjendte Forhold, at Nordmændenes Nationalfølelse i det her
omhandlede Tidsrum meget ofte traadte frem i Skikkelse af den
naiveste Selvforgudelse og det mest ugenerte Storskryderi. Naar
det, ifølge Tidsalderens almindelige Friheds- og
Naturlighedside-aler, blev Mode hos de Danske at lovprise Norges Herlighed, saa
fik selvfølgelig denne Lovprisning hos Landets egne Sønner en
saameget mere høitrungende, fra Hjertet kommende Karakter.
Det synes virkelig at være kommet derhen, at den Ting" «at være
født udi Norge»2 gjaldt som et Adelsbrev, hvilket man var stolt
af og gjerne producerede ved given Leilighed; man kaldte sig
gjerne Nordmand, naar man havde nogen, om end noksaa ringe
eller tvivlsom Hjemmel dertil;3 Norge var «Jordens Ære» (Zetlitz),
— det norske Folk «Naturens ægte Børn» (Edvard Storm), — en
Nordmand enstydig med en Pokkers Kar, som kunde give sig i
Kast med, hvad det skulde være4 o. s. v., o. s. v. Denne
høit-skruede nationale Selvgodhed gjorde sig særlig gjældende
ligeoverfor de Danske, og det ofte paa en stødende og udfordrende
Maade. Om Samlivet mellem norsk og dansk akademisk Ungdom
ved Universitetet og i de kjøbenhavnske Klubber faar vi, som før
1 Se ovenfor S. 470 o. fl. St.
2 Joh. Vibe’s Ord om sig selv i hans Afskedsvers til Norske Selskab: «Hans
Ros: han var født udi Norge». Edvard Storm siger i et Kimbrev af 1772 (meddelt
af L. Daae i Personalhist. Tidsskr. 2. Række. V. S. 89 ff.):
«Over alle Jordens Riger agter jeg mit Fædreland;
I dets mindste Vraa at fødes Fyrsters Slægtskab trods kand;
Adelig er norske Æt, hvorsomhelst den er udsprunget.»
3 Henrik Steffens, som var født i Stavanger, men hvis Fader var tysk og Moder
dansk, og som forlod Norge i Syvaarsalderen, fortæller om sig selv: «Icb, der
ich mich gern ein,N’or\veger nannte . . . Ich var Stoltz auf meine Geburt in
Norwegen» (Wass ich erlebte). — Christen Pram, der var født i Gudbrandsdalen,
men hvis Forældre begge var danske, og som ni Aar gammel kom til Danmark,
hvor han siden tilbragte sit Liv, vedblev alle sine Dage at være en enthusiastisk
Nordmand. — Om Grev Herman Wedel-Jarlsberg heder det, at han, medens lian
som ung Mand opholdt sig i Kjøbenhavn, lagde an paa at gjælde som en rigtig
norsk Bjørn, skjønt han var født og opdraget i fremmede Lande og dengang
bare kjendte Norge fra enkelte korte Besøg (Y. Nielsen, Grev Wedel, I. 75—76, 84
-85).
4 Saaledes Nordal Brun i Tilegnelsen af «Zarine» til Biskop Gunnerus: «Et
Sørgespil! hvilken Formastelse! Jeg tænkte alene derpaa og Pennen faldt mig
af Haanden. Men strax følte jeg, at jeg var en Nordmand, og manglede jeg end
andre Gaver, saa havde jeg dog Dristighed nok og Lyst til at forsøge det
vanskeligste.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
