Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
nævnt, vide, at det vel fordetmeste løb fredeligt af og uden
dy-beregaaende Rivninger, men at dog Nordmændene ikke kunde
undlade stadigvæk at fremhæve sit Lands og Folks formentlige
Fortrin fremfor Danmark; Tyge Rothe, som er saa
overstrømmende velvillig ligeoverfor de norske Brødre, hentyder til, at det
nok kunde hænde, at de «prale med Ufornuft og med Forset
haane Dannemark», og indskjærper dem, at man ogsaa fra dansk
Side havde Krav paa at behandles med Respekt;1 Rektor O. Worm
skriver i 1815 til Nyerup: «Norge har altid foragtet Danmark,
Gud véd hvorfor.»2
Alt saadant har nu i og for sig lidet at skaffe med
Fædrelands-kjærlighed i Ordets høiere moralske Mening, og intet vilde være
mere misvisende end at se i disse Nordmændenes gode Tanker
om sit Land og sit Folk en Maalestok for Udviklingen af deres
Nationalaand eller Nationalbevidsthed. Vi har jo Vidnesbyrd om
en lignende Storagtighed hos dem fra en meget tidligere Tid, —
t. Eks. Molesivorth’s bekjendte Udsagn om dem, at de agter sig
for meget bedre end de Danske, hvem de kalder med et
Slængenavn Juter, — Holbergs, at de «paa Grund af sine store Qvaliteter
og Sindets Gaver ere tilbøjelige til at fatte for store Tanker om
sig selv og se andre over Axlerne», — Grams, at en af deres
Hovedfeil er «deres fra Barndommen af indgroede vanité og altfor
gode Opinion om sig og deres Nation, — et vitium jeg al min
Tid har observeret hos deres Ungdom, som her nedkommer»,3 —
Vidnesbyrd altsaa fra en Tid, da der hos Nordmændene, trods
deres gode Opinion om sig selv og sin Nation, ikke merkes
mindste Spor af Uvilje over, at denne Nation indtog en
Husmands-stilling i politisk og national Henseende, ikke mindste Spor af
Tanke om eller Trang til at arbeide for dens Fremgang eller
Udvikling, — da det manglede i den Grad paa Almenaand hos dem,
at t. Eks. den norske Statholder Grev Rantzau, efter hvad han
skriver til Gram (Brev af 24 April 1734), mistvivlede om at faa
nogen Støtte fra norsk Side til Realisation af sin Tanke om
Ud-arbeidelsen af en omhyggeligere Beskrivelse af Norge end de,
man dengang havde, eftersom «alle her bekymre sig ikkuns om
meum og tuum uden at bekymre sig for det forbigangne eller
tænke paa det tilkommende».4
Imidlertid, — hvormeget nu end Nordmændenes
Nationalstolthed havde Karakteren af en blot personlig Selvfølelse, en raa,
ubevidst Kraft, og hvor lidet den end var enstydig med en vaagen,
1 Om nogle Dannemarks og Norges Fordringer, S. 15—16.
2 Cit. laant fra L. Daae, Vidar, I. S. 47.
3 L. Daae, Vidar. I. S. 34.
4 E. Holm, Nogle Hovedtræk af Trykkefrihedstidens Hist. S. 132.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
