Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
544
Den norske’ Historie
virksom, offervillig Fædrelandskærlighed, — saa kunde den dog
under alle Omstændigheder være eller blive en Støtte for denne,
en Kilde, hvoraf den drog Næring. Man skal lægge Merke til,
at denne norske Selvfølelse havde faaet i Slutningen af det
attende Aarhundrede et helt anderledes rigt Indhold, en helt
anderledes bred og mægtig Grundvold at bygge sig op paa, end den
havde havt i Tiden forud. Og, jo mere Indhold den fik, des
snarere maatte den kunne gaa over fra at være en kjæphøi
Provin-cialisme, der bare slaar i Bordet og bruger sig ved enkelte høitidelige
Ledigheder, til at blive en aldrig hvilende Følelse af Pligt
ligeoverfor Fædrelandet, af Trang og Evne til at arbeide for dets
Fremgang. Man kjendte nu Landets Historie bedre end før, —
Schønings Norges Riges Historie, hvis 3 Dele udkom 1771—1781,
og den ved ham besørgede store Udgave af de norske
Kongesagaer, hvis første Tomer udkom 1777—78, fortjener at nævnes i
denne Sammenhæng, — og man kjendte Landet selv og Folket
bedre. Vi henviser til, hvad der i det foregaaende er bleven
udviklet om, hvorledes det attende Aarhundredes Oplysning virkede
til, at Norges og det norske Folks «Herligheder» kom til sin Ret,
særlig hvorledes det blev erkjendt, hvilket uvurderligt Klenodie
Norge besad i sin ældgamle ubrudte Rondestand. I denne mente
ogsaa Nordmænd af andre Samfundsklasser at have sin Anpart,
og det ganske vist heller ikke uden Føie. Den havde virket til
at give det hele Folk fra øverst til nederst et Aandspræg,
hvorved det paa en iøinefaldende Maade adskilte sig fra andre Folk
og ikke mindst fra de Danske. Var der et Fortrin, som danske
og andre fremmede Iagttagere i det her omhandlede Tidsrum var
enige om at tillægge alle Nordmænd uden Hensyn til Stand eller
Stilling, saa var det en vis Frihedsaand, en vis Djærvhed og
Frimodighed og personlig Værdighedsfølelse, der kom tilsyne i
Omgangen Mand og Mand imellem fra den høieste til den ringeste,
og som man forklarede af Samfundets demokratiske Karakter,1
1 I den før nævnte af en Dansk forfattede Skildring af Norge fra 1763 (Norske
Intelligents-Sedler) heder det: «Nordmændenes Munterhed er gelejdet med
Frimodighed . . . dette Fant paa en ædel Nation, dette hos os saa lidet bekjendte
Gode . . . Man skal aldrig merke hos dem mindste Spor af en Trældoms Frygt;
det Slaviske, som vi desverre ere vante til at see, naar en Undermand paa en
nederdra’gtig Maade bøjer og krummer sig for en, som Lykken har sat lidt over
ham, er noget, som en Nordmand veed aldeles intet af.» — J. C. Fabricius, i sin
«Reise nach Norwegen» (1779 — S. LVII—LXIV), og L. v. Buch, i sin «Heise durch
Norwegen und Lappland» (1810 I. S. 75—76), taler begge om den Frihedsaand,
der karakteriserer alle Nordmænd, og deres «a;dle Stolthed, som udledes af den
herskende Standslighed og ubegrændsede Frihed». — Mary Wolstonecraft siger
(Letters written during a short residence in Sweden, Norway and Denmark, 1796; —
S. 74—76): «Though the king of Denmark be an absolute monarch, yet
the^Nor-wegians appear to enjoy all the blessings offreedom .... You will be surprised
to hear me talk of liberty; yet the Norwegians appear to me to be the most free
community I have ever observed.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
