Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
i kirkelig-theologisk Henseende; han var en Autoritetens Mand
ifølge Grundsætning og ifølge Instinkt (hans stundom paa en
nok-saa uhyggelig Maade fremtrædende Magtgriskhed og Sans for at
komme frem og gjøre Lykke); dette har vistnok i første Række
virket til at bestemme hans politiske Standpunkt; men man faar
dog et Indtryk af, at ogsaa hans nationale Stolthed eller Selvr
godhed har havt sin Del i, at han alle Dage kom til at staa saa
fremmed eller fiendtlig ligeoverfor Samtidens store europæiske
Friheds- og Fremskridtsbevægelse, skjønt der øiensynlig knyttede
sig saa store Haab til den, specielt for Norge, og at det har
været ham en overmaade velkommen Støtte for den ubetingede
arveundersaatlige Troskab, hvis Talsmand han var, og hvis
Uforenelighed med sand norsk Fædrelandskærlighed han ikke vilde
se, at han kunde beraabe sig paa de norske Bønder som sine
politiske Meningsfæller. Han gjør fra Høiden af den sande
Frihed, som Nordmændene fra gammel Tid af havde været og
fremdeles var i Besiddelse af, Udfald mod den falske, som man
andensteds jog efter ved Oprør og Lovbrud; —
»At slaa sig gal og være fri
Modsatte Ting hos Nordmand er,
God Orden har han kjær,»
siger han i et Digt af 1790,1 — og han gjør gjældende med stor
Styrke og virkelig Veltalenhed, at den norske Frihed, forsaavidt
den hviler paa Bondens Odelsret, hviler paa samme Grund som
den oldenborgske Kongeæts Arveenevoldsmagt, saa disse to Ting,
der synes saa modsatte: at være den frie, fribaarne Nordmand
og at være den absolute danske Konges Undersaat, i
Virkeligheden hører paa det nøieste sammen.2 Noget lignende synes
ogsaa at have gjældt om hans Ven og Discipel Jens Zetlitz.
Ogsaa han blev et Slags repræsentativ Mand, en Tolk for raadende
Stemninger hos sit Folk, — om end efter en langt ringere
Maalestok end Nordal Brun; — ogsaa han var en ivrig Patriot,
ultra-norsk. Ingen har drevet det saavidt som han i stortalende
Lov-syngen af Norges og det norske Folks Herlighed og særlig af den
Frihed og Frihedsaand, hvormed Nordmændene efter hans saa
ofte gjentagne Forsikring skulde udmerke sig fremfor alle
Verdens Folkeslag.3 Men, ligesaa enthusiastisk som han var for den
norske Frihed, ligesaa afgjort antipathisk stillede han sig
ligeoverfor de moderne franske Revolutions- og Frihedsidéer, og
1 Mindre Digte (1191) S. 20.
2 Skriftet om Odelsretten af 1788.
3 Welhaven, Saml. Skr. VIII. S. 280—81. — Holm, Den offentlige Mening etc.,
S. 134-35.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
