Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
Danske, maatte en og anden Gang lede Tanken hen paa, at der
var et Misforhold mellem den Rang, man saaledes hævdede for
Norge i indre Henseende, og den Rang, det indtog i ydre
Henseende, — stj’ret som det var fra Danmark og af danske Konger,
bidragydende til dansk Historie, seilende under dansk Flag. Det
kunde ikke være anderledes, end at dette Misforhold en og anden
Gang traadte frem for Bevidstheden, og at Indtrykket heraf kom
til at sidde som en Brod i adskilliges Sind.
Naar man i den her omhandlede Periode talte om Norge og
Danmark som «Tvillingriger», Børn af samme Fader med lige
Ret og lige Rang o. s. v., skete det udentvivl fordetmeste i
fuldkommen god Tro, baade fra norsk og fra dansk Side. Historisk
Kundskab var mere udbredt nu end før, der var flere nu, som
kjendte noget til Begivenhederne i Reformationstiden og vidste,
at Foreningsbaandet mellem Rigerne dengang var bleven knyttet
paa en for Norge alt andet end hæderlig Maade, og der blev jo
ogsaa en og anden Gang hentydet hertil under den offentlige
Diskussion;1 men dette tilhørte en længst forsvunden Tid, og
man kunde mene med Holberg, at den Uret, som dengang blev
tilføiet Norge, var helt udslettet ved Enevoldsmagtens Indførelse
og ikke længer burde nævnes eller mindes. Saadan som
Forholdet mellem de to Riger artede sig i Samtiden, kunde det
opfattes som et for begge i lige Grad hæderligt. Danmark
betragtedes og behandledes som Hovedlandet og havde de største og
fleste Fordele af Foreningen; oplyste Nordmænd kunde ikke
undgaa at se dette og at beklage det; de maatte erkjende det for en
Ulykke; men de kunde være blind for, at det tillige var en Skam,
at der laa noget for deres nationale Selvfølelse ydmygende, for
deres Lands Hæder nedsættende deri.2 De kunde henholde sig
til, at der ikke var Spor af, at der blev øvet noget Tryk eller
nogen ydre Tvang for at holde Norge fast i den gamle
Statsfor-bindelse, og at der heller ikke kunde blive Spørgsmaal om noget
saadant. Norges militære Værn var helt og holdent overladt til
Nordmændene selv; Norge forsvarede sig selv, Danmark maatte
søge Hjælp hos Fremmede; norske Matroser og Soldater indtog
en baade i Tal og Anseelse fremtrædende Plads inden den Styrke,
1 Se de ovenfor S. 251 anførte Ord af Arentz’s Skrift fra 1787.
s Den danske Prof. L. Smith, som i adskillige Aar havde opholdt sig i Norge
(som Rektor i Throndhjem 1781—85) skriver i et Brev til v. Bülow af 17 Aug. 1784
(L. Daae, Af v. Bälows Papirer, S. H6): «Det maa mærkes om Nordmændenes
Characteer, at det er et stolt Folk, som føler sin Kraft og Værdighed, og,
hvilket der tillige er en herskende Tanke, at det er Kongerige, ikke Provinds
«Iler undertvunget Nation, men et Folk, der frivillig har givet sig under sine
Konger; men disse Konger elsker dette Folk paa den ene Side fast indtil
Afgudsdyrkelse, paa den anden Side fordrer det Agtelse og megen Opmerksomhed
af dem.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
