Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550
Den norske’ Historie
der havde at vaage særlig over Danmarks Sikkerhed, og gjaldt
og havde længe gjældt som de bedste, paalideligste Støtter for
det hele Monarki. Det kunde forsaavidt synes, at Forholdet
mellem de to Riger, trods al Ulighed, var et sandt Broderforhold,
der alene hvilede paa gjensidig Hengivenhed, fælles Sympathier
eller fælles Interesser, — at Uligheden, hvormeget den kunde
være til Norges Skade, dog ikke indeholdt noget for dets Ære
nedsættende, — tvertom! at Nordmændenes Fastholden ved det
gamle Forhold derved blev saameget hæderligere for dem, fordi
den i saameget høiere Grad viste sig dikteret af den blotte
Pligtfølelse, uden nogen Tanke paa Fordelen.
Ved de Krav, der reistes fra norsk Side i
Trykkefrihedsperioden og senere, og den af disse fremkaldte offentlige Diskussion kom
det imidlertid mere og mere tydeligt frem, at Sagen havde andre
Sider. Man blev tvunget ind paa Sj’nspunkter, hvorfra
Tvillingrigernes Forening tog sig mindre godt ud og viste sig at have en
med Nordmændenes nationale Selvfølelse mindre let forenelig
Karakter. — Vi har seet,1 at allerede O. G. Meyer i sine Piecer
om det norske Universitet hentyder til Universitetssagens
nationale og politiske Side; han nævner blandt «Grundene mod et
norsk Akademi, som man ofte hører paaberaabes af begge
Nationer», ogsaa den, «at Norge des bedre maa holdes i Lydighed»;
Tyge Rothe taler om det «machiavelske, hadværdige Sophisteri», at
Norge ikke burde faa et Universitet, for ikke at blive altfor
uafhængigt af Danmark; i Ansøgningen til Kongen af 18de April 1798
nævnes ligeledes den «falske Statskunst», som kunde tænkes at
ville stille sig i Veien for det norske Nationalønske.2 Sagens
Venner indlod sig udentvivl nødig paa dette Punkt og gled
ialfald saa let som muligt derover. Fra den anden Side fik man
mere tydelig’Besked. Det «machiavelske og hadværdige Sophisteri»
blev offentlig og uden Omsvøb ført i Marken og gjort gjældende
som Argument mod Oprettelsen af et norsk Universitet, —
saaledes særlig under Diskussionen i Aarene 1793—95.
Hovedmanden blandt dem, som under denne Diskussion udtalte sig mod
Universitetet, Dr. Treschow, var for klog eller taktfuld til at røre
ved Sagens politiske Side. Et Par geistlige Mænd derimod, som
søgte at nytte Leiligheden til at gjøre sig behagelig ligeoverfor
Magthaverne, lod sig af sin Tjenstiver forlede til at gaa paa.
Provst Rejer Gjellebøl i Stavanger, — den samme Hædersmand,
der havde det bekjendte Uheld med den spytslikkende Dedikation
til Struensee,3 — skrev i «Berlingske Tidende» et Stykke, hvor
1 Ovenfor S, 474-75.
2 Ovenfor S. 506—07, 510.
3 Hvorom se Nyerup, Luxdorphiana, II. S. 476’. — F. Schiern, Dansk hist.
Tidsskr. 4. Række, II. S. 827-828.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
