Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
han bl. a. ogsaa af politiske Grunde vilde bevise «Skadeligheden
af et norsk Universitet». Provst Ottesen, Prest til Fet paa
Romerike, publicerede, efterat den kgl. Resolution af 27de November
1795 havde vist, hvor man havde Regjeringen i denne Sag, et
Brev til Treschow, i hvilket han hentydede til, at Norge, om det
fik eget Universitet, vilde blive som et «oprørsk Irland», og talte
om «Stats-Zeloter, der begynder med et Akademi, men ender med
at ville sønderlemme Staten». Han blev i den Anledning
offentlig og i en barsk Tone opfordret til at forklare sig eller revocere,
og fremstillede sig da ogsaa meget forskrækket
i«Intelligents-Sed-lerne» med Hustru og saa og saa mange uforsørgede Børn og
prøvede paa at give en Redegjørelse. «Naar der spørges,» heder
det her, «hvad der bevæger mig til at blande Statssag med
Uni-versitetssag, da svares allerærbødigst: — jeg beder, at Tænkere
og Erfarere ville selv tale, og lader os da høre, om det ikke er
en afgjort Sag hos dem, at den literære Verden i vore Dage er
ligesaa virkende som store Arméer. . . . Og, naar nu
Videnskabs-Sædet i en fra Hovedriget særskilt, langtfraliggende, tillige
afhængig Ståt, bliver uafhængig og selvstændig, pragtfuld og
ærefuld; naar tillige Embedsmændene ene og alene dannes paa denne
særskilte Stats Grund, hvor de, og ingen andre, i sin Tid
placeres, . . . lader os da, siger jeg, atter spørge, om det ikke er mere
end metaphysisk mueligt, at fra alt dette kunde udkomme
elektriske Stød? eller med andre Ord, om ikke Literaturens
ogViden-skabsklassens Uafhængighed i Bistaten saaledes kunde
sympathi-sere med samme sit afhængige Statslegeme, at der kunde komme
Strømninger, ja Sønderrivelser paa Nationalbaandet og
Regje-ringsfælledsskabet med det Moder- og Thronrige, hvormed
Bistaten til Verdens Ende skulde være forenet? . . . Saa, og
ingenlunde anderledes, er da Gangen, Vendingerne og Hensigten i min
saakaldte «Stille Brevvexling under de første
Universitetsurolig-heder i Norge». Og monne det da nu skulde være mueligt, at
det ærede norske Publikum, som indtil denne Dag frydes ved
Tvillingrigets milde, veldædige og retfærdige Regimente, som saa
inderlig elsker Dannerkongeslægten, at det aldrig, ihvor mange
Ondskabs-Aander sig tilbyde, kan beslutte sig til at adskilles
derfra .... monne, siger jeg, det da er mueligt, at saadan et stemt
og klippefast Folk, fordi en saa ussel Skribler som jeg yttrede
nogle ringe Tanker i Anledning af al den Snak og Pral om
aca-demisk Selvstændighed, Uafhængighed o. s. v., skulle ville hade
og forfølge mig som en Forbryder?»1 — Ved dette Indlæg forbe-
1 Intell.-Sedl. 1796 No. 17. — Ottesen var en dansk Mand af Fødsel, Gjellebøl
derimod Nordmand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
