Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554
Den norske’ Historie
Vi kan ikke tvivle paa, at Universitetssagens Skjæbne og den
om samme førte Diskussion har fremkaldt disse og lignende
Betragtninger hos oplyste Nordmænd og derigjennem virket til at
undergrave Grunden, hvorpaa den dansk-norske Helstat hvilede.
Vi kan ikke tvivle paa, at oplyste Nordmænd har faaet et
Indtryk af den skrigende Modsigelse mellem de mange store Ord om
Norge og det norske Folk og den høitstemte nationale Selvfølelse,
som disse Ord gav Udtryk for, paa den ene Side og saa paa den
anden Side: Opfatningen og Behandlingen af Norge som Biland eller
«Bistat» efter den ved Universitetssagen givne Prøve, og at dette
Indtryk hos mangen en er blevet et værkende Saar, der ikke gav
ham Ro, — at det har beredet Grunden og afgivet
Tilknytningspunkter for revolutionære Tanker, for Impulser og Indtryk af den
europæiske Frihedsbevægelse i Samtiden, saa disse kunde fæste
saameget dybere Rod og blive saameget bedre istand til at skyde
Vækst og sætte Frugt.
En samtidig norsk Forfatter har givet sine Landsmænd det
Skudsmaal, at de fulgte den franske Revolution med
sammenligningsvis liden Deltagelse, og at specielt de franske Frihedsidéer
fandt mindre Indgang eller Gjenklang hos dem end hos de
Danske.1 Der synes at være adskilligt, som taler for Rigtigheden
heraf. Det mangler vistnok ikke paa Vidnesbyrd om
revolutionære Stemninger ogsaa i Norge. Vi har anført, hvad Mary
Wolstonecraft fortæller om Regeisringen for den franske Republik
hos Skippere og" Kjøbmænd i de østlandske Smaabyer.2
Forfatteren af en anden Reisebeskrivelse over Norge fra
Revolutionstiden, den førnævnte antirevolutionære Franskmand Latocnaye,
udtaler sin Forargelse over, at «Republikens Korsarer» ogsaa har
fundet Indgang for sine Principer i denne Afkrog af Verden, og",
— hvad der forarger ham mest, — at det er især Prester, som
er blevne inficerede deraf. «Dersom Kongen af Danmark vilde
holde følgende lille Tale til dem: «I elsker den republikanske
Regjeringsform, nuvel, mine kjære Herrer, under Republiken er
Presterne blevne skudte, guillotinerede, jagede i Landflygtighed,
druknede eller deporterede; siden I vil have det saa, skal I faa
Leilighed til at vælge mellem disse behagelige Alternativer,» —
hvilket løierligt Ansigt vilde ikke disse Herrer da komme til at
sætte op! Faktum er, at Presterne i Norge har, som i alle
protestantiske Lande, omtrent ingenting at bestille; hver
Søndag præker de et Par Timer, og til Vederlag for denne ringe
Tjeneste oppebærer somme af dem en Indkomst af 2—3000 Rigs-
1 Aall, Erindringer, 2. Udg. S. 18—19. - Aall blev født 1773.
2 Se ovenfor S. 517.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
