Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
daler aarlig og har dertil et smukt Hus. Men ak! deres Hustruer
bliver ikke kaldte Frue, de maa lade sig nøie med Titel af Madame,
— det er en Fornedrelse, som de ikke kan fordøie.»1 — Om
Throndhjem heder det i et Brev af 1793 (fra J. S. Mösting til Joh.
v. Biilow), at, hvorvel Stemningen idethele var god, saa var der
dog enkelte Mennesker, som vanærede sig ved demokratisk
Tænkemaade.2 Bergen skildres i et Brev af 1797 som ((stemt til Frihed
og Bepublikanisme». «Beligionen eller, om du vil, Orthodoxien
staar paa Stylter, færdig til at falde ved det første Stød, og dens Tolke
maa, til ubodelig Tab for deres Punge, beklage Faarenes rasende
Forblindelse .... En ubekjendt Forfatter har i disse Dage
udgivet en Piece, Kompasset kaldet, hvori han skildrer Klubbernes
Bæsonnements, som efter hans Mening ikke synes at sigte til
mindre end, paa Despotismens og Hierarkiets Buiner, at indsætte
Fornuften i alle dens guddommelige Bettigheder.»3 Fra
Kristiania skriver Stiftamtmanden Fr. Moltke i 1790: «At Norges kiekke
Sønner ere opmærksomme paa Frihedens Fremvæxt i Europa og
passer paa Øieblikke, hvor de kunde erhverve sig nye Fordele,
og at de ere nu mere end nogen Tid stemte dertil, det synes mig
klart.»4 Og for den samme Bys Vedkommende har man fra de
nærmest følgende Aar en Bække Efterretninger, der tyder paa, at
revolutionære Sympathier har gjort sig gjældende i ikke ringe
Grad baade inden Embedsmands- og inden Kjøbmandsklassen.5
Men, om man lægger alt dette sammen, bliver det dog for lidet
at regne mod Mangfoldigheden af Vidnesbyrd om den i
kjøbenhavnske Kredse raadende Begeistring for den franske Bevolution.
Herved maa det nu ikke glemmes, at Kjøbenhavn dengang ikke
blot var Danmarks, men ogsaa Norges Hovedstad, — at
Størsteparten af Norges studerende Ungdom, — den Del af Folket, der
var mest modtagelig for nye Indtryk og Idéer, — opholdt sig her
og har havt sin Del i det politiske Børe, som fandt Sted her i
Bevolutionstiden. Alligevel tør det vel gjælde som en rimelig
Paastand, at Sympathierne for den franske Bevolution idethele
var mere udbredt hos de Danske end hos Nordmændene. Det
varede, som bekjendt, ikke saa længe, før der indtraadte en meget
udpræget Antagonisme mellem England og det revolutionære
Frankrige, hvilket vistnok har virket sit til, at de anglomanske
Nordmænd stillede sig mere kjølig eller tvivlende ligeoverfor den
franske Frihedsbevægelse. Norge laa jo ogsaa dengang adskillig
1 Promenade en Suéde et Norvege, II. S. 142.
2 Holm, Den offentlige Mening etc. S. 129.
3 Kjøbenh. Lærde Efterretn. 1797, S. 92—93.
4 Daae, Af Biilows Papirer, S. 29.
5 Daae, l. c. S. 63, 113, 121 ff., 132 f. — Daae, Det gamle Christiania. S. 223
-24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
