Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558
Den norske’ Historie
betydelige Personer tænkte paa Midler til at befri sig fra det
danske Aag . . . Kongen (o: Gustav III.) sendte mig under
forskjellige Paaskud til Vermland, og jeg mødtes paa Grænsen i
største Hemmelighed med nogle af de betydeligste Hovedmænd;
men, da jeg fandt, først, at den franske Revolution havde
motiveret deres Lyst til at befri sig fra Undertrykkelsen, og dernæst,
at de ikke ønskede Norges Provinser forenede med Sveriges efter
samme Forfatning og Regjeringsform, trak jeg mig tilbage fra
disse Underhandlinger, ytrende, at min Monark, hvor misfornøiet
han end var med det danske Hof, ikke kunde fortiden give dem
nogen Hjælp. Vi adskiltes med ulige Meninger om Gjenstanden
for Underhandlingerne, men dog med Overenskomst om at
vedligeholde visse Forbindelser os imellem, der ogsaa vedvarede et
eller halvandet Aars Tid, da sal. Kongen helt og holdent afslog
at deltage i noget Foretagende, som var rettet mod Konger eller
kongelig Myndighed.»1 Man har Breve fra Armfelt til Gustav III.,
der giver nærmere Oplysning om hans Forhandlinger i 1790 med
de norske Misfornøiede. Han nævner blandt disse: Carsten Tank,
Kjøbmand i Fredrikshald, om hvem det heder, at «han talte med
Enthusiasme om Friheden, men skjalv, naar han skulde foreslaa
Midler til at afryste Aaget», — Hofgaard (Amtmand i Smaalenene)2,
der var «mindre rig end Tank, men mere modig, og som blot
syntes at have Tanke for, hvorledes man kunde afryste det danske
Aag», — Moestue (Raadmand i Kristiania), «mere behændig og
fin end de to andre», — Neumann, Eier af Odals Verk, der
sammenlignes med «de holdningsløse svenske Skrighalse». Han fandt
det ikke let at forhandle med saadanne Folk og vidste ikke
rigtig, hvilken Helgen han skulde vende sig til for at vinde deres
Tillid. Nordmændene vilde fremfor alt være, hvad de selv kaldte
«frie», hvilket efter Armfelts Mening maatte forstaaes saaledes, at
de ikke vilde have anden Suveræn end Nationens Repræsentanter.
Han spurgte dem, hvad de vilde gjøre, hvis fremmede Magter,
der var interesserede i Danmarks Ydmygelse, vilde anerkjende
og støtte Norges Uafhængighed. Dette gav de norske Herrer Liv,
og i mindre end en Time beviste de ham tusinde Gange, at med en
engelsk Flaade og visse Erklæringer fra den svenske Konge vilde
alt gaa udmerket. Navnlig var Moestue meget opildnet af disse
Tanker; han lagde Merke til, at Armfelt fulgte hans Forslag med
Opmerksomhed, og blev saa lidt efter lidt mere rolig og endte
tilsidst med en spøgende Bemerkning. Resultatet blev en fore-
1 Handlingar ror. Sveriges Hist., II. S. 35.
2 Andreas H., gift med en Søster af den svenske General Gahn, Amtmand i
Smaalenenes Amt 1794 1804. Det maa være ham, der menes med «Amund
Hofgaard».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
