Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
løbig Aftale, der gik ud paa, at man skulde i Norge sørge for at
vedligeholde og forøge den Misfornøielse, som herskede mellem
Bergverksarbeiderne, medens man iøvrigt skulde lade alt blive
roligt og anstille sig fuldkommen tilfreds, for at narre
Regjeringen, der mentes at have til Hensigt at sende hvervede Tropper
op fra Danmark for at besætte Fæstningerne. Og saa stilledes
da dernæst i Udsigt en Plan om at arrestere
Fæstningskomman-danterne paa en bestemt Dag og Time ved svensk Hjælp, affordre
Garnisonerne Ed om ikke mere at ville lyde Kongen af
Danmark o. s. v.1
Man kan nu vistnok ikke stole paa Korrektheden af disse
Beretninger: — Armfelt var en anerkjendt «fanfaron», og
Mar-tinaus Breve og Rapporter udviser en meget fremtrædende
Til-bøielighed til at kandestøberere og blære sig med formentlig
vigtige politiske Efterretninger; men saameget tør dog vel siges
at fremgaa heraf med nogenlunde Sikkerhed: at der paa denne
Tid virkelig har fundets Nordmænd, der ikke var helt uvillige
til at lytte til og endog at gaa et Stykke med paa Planer, der
sigtede til at løsrive Norge fra Danmark, og det endog med svensk
eller anden fremmed Hjælp. Har dette været Tilfælde, kan man
være saameget vissere paa, at der har fundets andre Nordmænd,
der har ønsket, hvad Martinau kalder en «Tillempning af det
danske Herredømme» d. v. s., at Norge maatte faa en friere, mere
selvstændig politisk Forfatning uden at bryde overtvært med det
gamle Troskabsforhold til Kongehuset eller det gamle
Broderforhold til Danmark, — og at disse Ønsker stundom har været
saa sterke og bestemte, at de har formet sig til, hvad man kunde
kalde Forsætter, at de rodfæstede sig saa dybt, at de kunde sætte
Frugt i Handling og faa Indflydelse paa Livet. Det forholdt sig
jo ikke med Norge som med Danmark, at det var udsat for at
lide noget Tab i national Henseende ved en Tillempning eller
Forandring i moderne Aand af den gjældende absolut-monarkiske
Helstatsforfatning; tværtom! det kunde alene vinde paa en saadan
Forandring. Kravene paa eget Universitet, egen Bank, egne
Re-gjeringskollegier, der omfattedes med stigende Interesse fra norsk
Side, og som blev baarne frem af saamange rent praktiske, for
alle og enhver indlysende Grunde, blev tilbageviste, fordi de stred
mod Aanden i det gjældende Regjeringssystem. De maatte
følgelig virke til at bane Indgang for Tanker og Ønsker om en ny
Tingenes Orden, — en paa moderne, mere frisindede Principer
bygget Statsforfatning. Universitetssagen var følgelig, trods alle
1 r. Nielsen, Gust. JII.s Polit., Hist. Tidsskr. 2. Række, I. S. 260—64. —
Schinkel-Bergmann, Minnen ur Sveriges Hist., II. S. 162—65.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
