Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560
Den norske’ Historie
loyale Forsikringer, i sit Væsen noget revolutionært og blev med
god Grund af M, C. Bruun sat paa Litaniet i «Aristokraternes
Katechismus» (1796):
«Fra flere Universiteter
og deraf flydende Farer
bevar os, kjære Herre Gud!»1
Impulserne fra den moderne europæiske Frihedsbevægelse
fandt følgelig hos Nordmændene fremfor hos de Danske
Støtteeller Tilknytningspunkter i Landets egne Forhold, saa de kunde
trænge saameget dybere ind og faa en saameget mere varig
Virkning. Vi ved endelig, at Nordmændene fremfor de Danske nærede
sterke engelske Sympathier ved Siden af de franske og vedblev
at nære dem trods Englands fiendtlige Holdning ligeoverfor den
franske Republik. Vi kan ogsaa heraf slutte, at det maatte være
hyppigere i Norge end i Danmark, at de, som under Paavirkning
af Oplysnings-Filosofien og den franske Revolution opgav det
strengt-konservative Standpunkt, blev staaende ved Ønsket om en
mindre Forfatningsændring i konstitutionel Retning, en
Indskrænkning i det bestaaende absolutum dominium, istedetfor at stigé
med én Gang tilveirs til den abstrakte Republikanismes syvende
Himmel. Men, jo nærmere Maalet blev lagt, des mere egnede
det sig til at blive, ikke bare et Thema at fantasere over eller et
Deklamationsnumer, men Gjenstand for alvorligt Arbeide og
vedholdende Overveielse, og, jo mindre den politiske
Fremskridts-aand gik over i Radikalisme, des snarere kunde den antage en
praktisk Karakter, og des snarere kunde den blive en virkelig
Magt, der paa en varig Maade optog Folks Sind, istedetfor at
dampe bort som en Fest-Stemning eller løses af som den ene
literære Mode af den anden.
Det er i denne Henseende værdt at lægge Merke til, hvorledes
Nordmændene fra først af blev staaende omtrent aldeles udenfor
den literære Bevægelse, der er knyttet til Oehlenschlägers Navn,
og som i Danmark fik en saa overordentlig Fart og Frugtbarhed.
Flere Grunde har naturligvis samvirket hertil. Den
Steffens-Oehlenschläger’ske Romantik var af tysk Oprindelse, og hvad der
er tysk, synes aldrig rigtig at have villet trives i norsk Jordbund.2
Men udentvivl maa det ogsaa tages med som et forklarende
Moment, at paa den Tid, da Romantiken satte ind, var den norske
Ungdoms Opmerksomhed og Interesser dragne hen i en helt
anden Retning end den skjønliterære. Man vedblev i Norge at være
1 Citeret efter Monrad, N. Univ. Stiftelse, S. 85.
2 Henrik Steffens’s Egenskab af født Nordmand kan der naturligvis mindst af
alt lægges nogen Vegt paa i denne Sammenha?ng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
