Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos det norske Folk 1772—1807
569
eller Forstaaelse af, at der herved var betegnet en Afhængighed
for deres Fædrelands Vedkommende, som var endnu værre og
vanskeligere at ryste af end den politiske. Idetringeste har man
vistnok ikke fortsat denne Tankegang, saa der vaktes et bevidst
Krav eller Ønske om en anden og bedre Tingenes Orden.
Selvstændighedstanken gjorde sig gjældende paa det politiske
Omraade, om end fordetmeste i en uklar og ufuldkommen Skikkelse,
— derom har vi mange Vidnesbj rd, — men saalangt som til
Sprog fog Literatur var den, saavidt man kan se, endnu ikke
naaet.1
Nordmændenes Patriotisme eller Nationalfølelse var ogsaa
ujævn i den Forstand, at den havde det med kortvarige Rier, at
den for op rykkevis for saa atter at falde sammen, som om den
var bleven træt og ikke kunde udholde nogen vedholdende
Anstrængelse. — Vi har omtalt, hvorledes den livlige Diskussion i
Trykkefrihedsaarene afløstes af et «angenemt Stille».2 De «Norske
Intelligents-Sedler» flk under Indflydelse af det ved
Trykkefriheden vakte Liv et virkeligt Indhold efter Tidens Leilighed: en
og anden indsendt Artikel om et norsk Universitet, en norsk
Bank, Norges forsømte Tilstand o. s. v. Efter 1772 faldt Avisen
tilbage i sin gamle Tomhed: — i en lang Aarrække bare
Avertissementer og nu og da et allerunderdanigst Loyalitets-Kvæk:
«Tanker paa vor allernaad. Konge Kong Kristian VII.s
Fødselsdag» — «Følelse af den inderligste Glæde over Princesse Louises
Geburtsdag» o. s. v., — en Tomhed, som ikke alene kan forklares
af den i disse Aar herskende Pressetvang. I 1793 kom der ny
Fart i den offentlige Diskussion ved den i dette Aar paanyt
optagne Universitetssag. Det varer et Par Aar, og saa dør
Bevægelsen atter tilsyneladende ganske hen. I Slutningen af det
attende Aarhundrede begyndte for Norge atter en Række «gyldne
Handelsaar», svarende til dem, som det havde havt under det
Guldbergske Ministerium ifølge den nordamerikanske Uafhængig-
1 A. S, Ørsted, Af mit Livs Hist. II. S. 135, nævner blandt de Ankeposter, som
hyppig blev gjort gjældende fra norsk Side i den her omhandlede Periode, «at
de Danske anmassede sig en aldeles uberettiget aandelig Overvægt ved at
betegne Staten, Sproget, Literaturen o. s. v. som dansk, uagtet Norge havde en g’od
Broderpart deri». Disse Ankeposter har dog, saavidt angaar Benævnelsen Dansk
om Sprog og Literatur, neppe været gjort gjældende i den offentlige Diskussion,
uden paa en Maade i Wergelands Mnemosyne (I. S. 63 ff.), hvor der hentydes
dertil; idetringeste staar det fast, at der ikke sees Spor af nogen bevidst
Eman-cipationsstræben fra norsk Side paa det sproglig-literære Felt, svarende til den,
vi kan iagttage paa det politiske. — En helt anden Sag er det, at norsk
Nationalitet som en særegen, fra dansk adskilt Folkeeiendommelighed gjorde sig
gjældende og gav sig Navn i Literaturen allerede ved Holberg og det norske Selskabs
Digtere; for dette skete indenfor den givne Sprog- og Literatur-Sammenhæng og
uden nogen bevidst Tendens iil at bryde ud af denne eller nogen Tanke om at
etablere sig paa egen Grund.
2 Se ovenfor S. 501.
37 — Sars: Samlede Verker. II
V)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
