Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krisen i 1807—1814. — Slutningsrefleksioner
575
bort paa en saa skammelig Maade, var et Slag, der* i lige Grad
rammede begge Folk. «Da den Kurér, der bragte dette Sorgens
Budskab til Prins Kristian August, foor gjennem Kristiania,»
fortæller Aall,1 «stimlede alle Byens Indbyggere til Prinsens
Standkvarter; thi nu skulde de løse Rygters Mørke adspredes og
Sandheden komme for Dagen. Rolig, men højst bevæget oplæste
Prinsen den ulykkesvangre Depesche og tilføjede nogle Trøstens Ord,
der skulde formilde den bittre Tidende. Men i dette Øjeblik var
Sjælen ikke aaben for Trøstegrunde; der var intet Hjerte, som jo
med varm Deltagelse slog det lidende Broderland imøde, ingen
Nordmand, som jo følte den højeste Forbittrelse over
Voldsmandens grusomme Færd.» Rigtigheden af denne Skildring af
Stemningen stadfæstes ved andre Vidnesbyrd. De norske Blade
aftrykte med Bifald de danskes hævnfnysende Opraab mod England
og bragte selv Artikler i samme Aand, hvorved Nordmændene
opfordredes til af al sin Magt at virke til at faa straffet den
engelske Nation for dens «Forbrydelse mod Menneskeheden», bl. a.
ved Kaperier og ved at stænge engelske Varer ud fra Landet.
«Med usvigelig Samdrægtighed og ubøjelig Ordfasthed, som egner
et Folk, der har en saa høj Nationalfølelse som det norske,
vedtage man for stedse at afholde sig fra at kjøbe engelske
Fabrik-og Manufakturvarer,»2 o. s. v. Men saaledes talte og tænkte man
blot i den første Opbrusnings Hede. Sympathierne for England
var altfor dybt rodfæstede hos det norske Folk, altfor
almindelige og naturlige, til at de ikke atter skulde gjøre sig gjældende,
naar man havde faaet Tid til at besinde sig.3 Og Norges
materielle Interesser drog altfor sterkt og umiskjendeligt i den samme
Retning. Om det fra dansk Synspunkt kunde synes tvivlsomt,
hvad der var værst, — en Krig med Frankrige eller en Krig med
England: — fra norsk Synspunkt var det ikke tvivlsomt. Norge
laa udenfor Rækkevidden af den franske Magt, men var sikker
paa at blive ruineret ved en Krig med England. Hvor stor
Harmen blandt Nordmændene var over det engelske Overfald paa
Kjøbenhavn, og hvor beredvillig man i Øieblikkets Opbrusning
istemte det danske Opraab: «Krig til Britannien falder eller giver
fuld Opreisning!» — saa maatte man jo fra norsk Synspunkt
snart indse, at dette var den pure Galskab, og man maatte komme
1 Erindringer, 2. Udg. S. 38.
2 Intell.-Sedl. 1807 No. 98.
3 L. v. Buch skriver i sin «Reise durch Norwegen» (1810) I. S. 224: «Mag man
in Christiania noch so laut schreien, dass die Engländer raüberisch die dänische
Flotte entführt haben; es liegt in des Menschen Natur, dass man hier jeden
Schein ergreift, der diese Engländer, von denen man viel Gutes erxvartet,
recht-fertigen könnte. Man frage in Christiania, wie viele im Herzen die unerhörte
That den Engländern zurechnen, und die nicht mit voller Ueberzeugung sagen
möchten: Nein, ihre Minister haben es gethan, nicht die Engländer.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
