Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580
Den norske’ Historie
Frankrige skulde Svenskerne faa Revanche over sin gamle
Arvefiende mod Øst.
Karl Johan bestemte sig imidlertid, som man ved, efter nogen
Vakling for det andet Alternativ, og ved hans Politik, der aldeles
saa hort fra det nationale og alene tog Hensyn til de geografiske
og strategiske Forhold, blev Norge en af Indsatserne i den store
Verdenskamp, der udkjæmpedes i 1812—1814. Paa den syntes det
nu helt og holdent at skulle bero, hvorledes Norge i Fremtiden
skulde blive stillet. Og dermed syntes det tillige givet, at dets
Skjæbne maatte blive, enten at fortsætte med at være, som
hidtil, en I)el af den danske Helstat, eller at gaa over fra at staa
under dansk til at staa under svensk Styrelse. Enten seirede
Napoleon og blev Europas Herre og Mester, og da maatte hans
tro Forbundsfælle, Frederik VI., idetmindste være tryg paa at
beholde ubeskaaret, hvad han havde. Eller saa blev de allierede
Stormagter de seirende og dermed ogsaa de raadende, for hvem
alt maatte bøie sig, og om dem gjaldt det, at de havde forpligtet
sig til at skaffe Sverige Besiddelsen af Norge som Vederlag for
Finland. Dansk eller svensk, — det maatte synes det
uundgaa-lige Enten — Eller, naar man saa hen til, hvor uløseligt det lille
Spørgsmaal om Norge var bleven knyttet til det store om
Verdensherredømmet, og hvilke vældige Kræfter der bødes op til
Afgjørelse af dette sidste. Alligevel kom Udfaldet til at blive
hverken det ene eller det andet. En Magt, som ingen havde
ænset eller taget med ved de politiske Beregninger, blandede sig op
i Sagen i sidste Øieblik og gav den en helt uformodet Vending.
Det var Folkeviljen eller Folkemeningen hos Nordmændene selv.
Lidet udviklet og lidet vant til at røre paa sig, som den endnu
var, blev det dog den, som fik den væsentlig afgjørende
Indflydelse paa Spørgsmaalet om Norges fremtidige Stilling, og
saaledes skulde da et af de Hovedprinciper, som den franske
Revolution havde traadt i Skranken for, Principet om Nationernes
Selvbestemmelsesret, vinde Seir paa et enkelt Punkt, samtidig og i
Sammenhæng med at den almindelige Reaktion overalt ellers fik
Overhaand og lagde hele Europa under sig.
Vi har fremhævet, hvorledes den dansk-norske Regjerings
Politik i 1807 og 1808 maatte tvinge ind paa enhver oplyst og
selvtænkende Nordmand en Følelse af det hidtil bestaaende
Helstats-væsens Uforenelighed med hans Fædrelands sande Vel.
Appellerne til den gode gammeldags Troskab og Patriotisme,
Paamin-delserne om, hvorledes Svenskerne var blevne modtagne, da de
sidste Gang faldt ind i Landet, forfeilede vistnok alligevel ikke
sin Hensigt; Folket reiste sig, som det havde gjort i 1716, og
bødede efter Evne paa, hvad Regjeringen havde forsømt; men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
