Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krisen i 1807—1814. — Slutningsrefleksioner
593
de mere oplyste Kredse af Folket. Nordmændenes «Særfølelse»
har følgelig ogsaa til alle Tider, saa uklar og ujævn den end
kunde være, saa helt ud af Stand til at stille sig bestemte
politiske Formaal, saa lig den blotte provinsielle Særfølelse, i
Virkeligheden alligevel været noget mere end en saadan, idet den har
indesluttet Spirer, Muligheder for en høiere Udvikling, hvilket da
ogsaa den seaere Historie noksom tydelig skulde komme til at
godtgjøre.
Det er iøvrigt en aldeles uefterrettelig Paastand, at der ikke,
forud for Wedel, skulde være Spor af, at Nordmændenes
Særfølelse ligeoverfor Danmark har stillet sig noget bestemt politisk
Formaal. Vi henviser til de før1 omtalte Forhandlinger mellem
Armfelt og flere navngivne norske Misfornøiede i Aaret 1790. Vi
faar af disse Forhandlinger at vide, at der allerede dengang
fandtes Nordmænd, hvis Tanke gik ud paa at skille Norge fra
Danmark. Det kan gjerne være, at Tanken ikke sad meget fast hos
dem, og at de ikke vilde have været istand til at bringe store
Offere for den, naar det var kommet til Stykket. Vi ser
imidlertid, at den var der, og at den havde saavidt Magt hos dem, at
den bragte dem til at foretage Skridt, der ikke kunde være uden
en vis Betænkelighed. Noget mere faar vi jo egentlig heller ikke
vide om Wedel. Det nye ved dennes Planer, saadan som de
træder frem i Aarene 1808—1810, er altsaa ikke, at de gik ud paa at
løsrive Norge fra Danmark, men alene, at de tillige gik ud paa at
forene det med Sverige. — Det er fremdeles en uefterrettelig
Paastand, at disse to Formaal: Norges Selvstændighed og Norges
Forening med Sverige, hos ham altid viser sig uadskillelig
forbundet med hinanden, — at der ikke er Spor af, at han
nogensinde har tænkt paa eller arbeidet for det ene, uden i
Sammenhæng med det andet; — tvertom: vi ved, at det fra først af var
ad en helt anden Vei, han haabede at opnaa for Norge en friere
politisk Stilling, nemlig ved en Forening af alle tre skandinaviske
Riger.2 Det er endelig afgjort urigtigt, naar det heder, at
Kravene fra norsk Side paa egen Bank, egen Overdomstol og eget
Universitet havde sin væsentlige Grund i rent praktiske, ikke i
nationale Hensyn. Om Banken og Overdomstolen kan dette gjælde,
men ikke om Universitetet. Vi henviser til, hvad der allerede er
bleven sagt herom i det foregaaende. Fra et rent praktisk
Synspunkt stillede Grundene for og imod Oprettelsen af et norsk
Universitet sig saaledes, at en klarttænkende og sundtdømmende
norsk Forfatter som Treschow, hvem man ikke kan mistænke for
1 Se ovenfor S. 558—59.
2 Y. Nielsen, Wedel, I. S. 224 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
