Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krisen i 1807—1814. — Slutningsrefleksioner
595
mark var ikke bare Fordom og Ufrihed, ikke bare en Lænke om
Foden, som det gjaldt om at faa brudt jo før jo heller. Naar
man kjender noget til Norges forudgaaende Historie, vil man
ogsaa vide, at disse Følelser havde noget meget ærværdigt, i
national Henseende fuldt berettiget ved sig. Man vil vide, at Nordal
Bruns Opfatning, at det norske Folks Odelsfrihed og
Oldenborgernes Arveenevoldsmagt hvilede paa den samme Grund og
gjensidig betingede hinanden, og at følgelig Nordmanden ikke kunde
vise sin Kjærlighed til Frihed og Fædreland, sin personlige og
nationale Selvfølelse bedre end ved en urokkelig og ubrødelig
Troskab ligeoverfor den odelsbaarne Thronarving, ikke var helt
uhjemlet. Man vil vide, at det endnu mindre var nogen helt
uhjemlet Opfatning, naar han og de allerfleste Nordmænd med
ham lige til 1814 mente, at Foreningen mellem «Tvillingrigerne»,
hvordan den nu end fra først af var istandbragt, havde giennem
sin senere Historie faaet Karakteren af et for begge Parter
hædrende Forhold, at den var bygget, ikke "paa ydre Tvang, men
paa et indre, moralsk Fællesskab, og at det var en Æressag for
Nordmændene at holde fast ved den, om de end kunde have
Grund til at ønske dens Vilkaar i det enkelte forandret og stille
sig som Maal at arbeide for en saadan Forandring. Disse
Opfatninger indesluttede vistnok, ved Siden af en Kjærne af
Sandhed, megen Misforstaaelse og Miskjendelse af Tidens Krav. De
var, i den Form, hvori de almindeligvis forkyndtes og hyldedes,
blevne et Gjærde, der stod i Veien for Udviklingen af en fuldt
vaagen og virksom norsk Patriotisme. Det gjaldt altsaa at komme
udover dem, men lidt efter lidt, ved en indre Vækst, ikke ved
noget voldsomt ydre Brud. De traditionelle Forestillinger om
Troskabspligterne ligeoverfor det gamle Kongehus og den gamle
Forening krævede en vis Respekt: det var af stor Vigtighed, at
man, ved Arbeidet for Norges Fremgang i politisk og national
Henseende, tog, saavidt muligt, Hensyn til dem, undgik, saavidt
muligt, at støde an mod dem; Frihedens og Selvstændighedens
Sag hos det norske Folk vilde have været ilde tjent med at
stilles i et afgjort Modsætningsforhold til dem, og et saadant stemte
jo heller ikke overens med den forudgaaende historiske
Udviklingsgang, der ikke havde kunnet lære Nordmændene at se i
Foreningen med Danmark et Aag eller et trykkende
Fremmedherredømme.
Men, saafremt det var blevet Alvor med de Wedel’ske Planer
eller den Wedel’ske Politik i 1809 og 1810 og senere, vilde
uundgaaelig et saadant Forhold have indtraadt. Vi har seet, at Wedel
sluttede sig til Adlersparres og andre svenske Politikeres Haab om,
at Kristian August’s Valg til svensk Thronfølger skulde indlede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
