Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krisen i 1807—1814. — Slutningsrefleksioner
597
være bleven det svenske Indfald, som havde faaet den afgjørende
Rolle, — og de vilde have ment, at Norge, trods alle
forfatningsmæssige Rettigheder, som kunde være blevne det tilstaaede, var
bleven sat tilbage i sand national Værdighed, og at det, ifølge
Maaden, hvorpaa det var bragt ind i den nye Forening, stod langt
mere som en Vassal i denne, end det havde staaet i den gamle
Forening. De Rettigheder, som var blevne opnaaede, vilde
følgelig have kommet til at savne den Tilegnelse og Tilslutning fra
Folkets Side, uden hvilken de maatte staa som en væsentlig tom
Form, og hvad Norge havde vundet i formel eller ydre
Henseende, vilde været opveiet og meget mere end opveiet ved, hvad
det havde tabt i indre Henseende, idet nemlig Friheds- og
Selv-stændighedsaanden var bleven kompromitteret og stanset i sin
Vækst ved at faa upopulære Minder at slæbe paa.
Grev Wedels Politik i 1809 og de nærmest følgende Aar kan
altsaa, hvor velment og oprigtig patriotisk den end udentvivl var,
ikke kaldes national og heller ikke meget fremsynt. Han har
bedre end andre indseet, hvor meget Norge blev sat tilbage ved
at være en Del af den danske Helstat, og hvormeget det kunde
vinde ved at skilles fra Danmark og forene sig med Sverige; men
han har ikke havt Øie for, at den gamle Forening, med alle
sine Brøst og Mangler, havde en moralsk Grundvold, som den
nye længe maatte komme til at savne, og at Norge derfor, ved at
gaa over fra den ene til den anden, var udsat for at tabe mere,
end det vandt, uanseet Vilkaarene. Han har staaet altfor
fremmed ligeoverfor det norske Folk til at have det rette historiske
og nationale Instinkt, og han var derfor heller ikke skikket til at
være Folkets Fører i den afgjørende Krise, trods den Autoritet,
hans sociale Position og ustridige Fortjenester af Landet maatte
give ham, og trods det, at han øiensynlig ogsaa ved sin Begavelse
har været en meget fremragende Personlighed: hvad man læser
om ham og af ham (hans Breve), gjør fremfor alt Indtrykket af
en frisk Umiddelbarhed, der ikke bryder sig om Formler og
Formularer, men gaar lige løs paa det Reale ved Tingene.
Wedel’s Planer om en Forening mellem Norge og Sverige var,
ligesom hans svenske Venners, fra først af knyttede til Prins
Kristian August’s Person og maatte følgelig ved dennes Død foreløbig
stilles i Bero. Forsaavidt han har regnet paa en hos
Nordmændene raadende Misstemning ligeoverfor den danske Styrelse,
indtraadte jo ogsaa deri et Omslag, der gik ham imod. Pavels
omtaler i sine Dagbøger under 20 Febr. 1813 de Rygter, der allerede
i Samtiden var udbredte om, at Selskabet for Norges Vel «havde
en skjult, langt vigtigere og mere omfattende Tendents end man
vilde være bekjendt», og føier saa til: «En af de bestemte Ho-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
