Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
598
Den norske’ Historie
vedmænd har jeg rigtignok, uagtet hans agtværdige Karaktér som
Privatmand, længe anseet for et politisk farligt Menneske, og hans
nuværende Inaktivitet, da Regjeringens Klogskab og Liberalitet
har omstemt Almenaanden, gjør mig det dobbelt sandsynligt, at
han, siden han ej kan spille Demagogrolle, aldeles ingen vil spille,
thi om hans udmerkede Evner, hvo tviler om dem? I al Fald,
Gud ske Lov at Sagen har taget den Vending! og Kongens og
hans Raadgiveres Forhold, saameget maaske fra andre
Synspunkter kan være derpaa at udsætte, har i denne Sag været baade
vakkert og vel overlagt.»
Ved det «vakre og vel overlagte Forhold», der havde omstemt
Almenaanden og givet Tingene en saa lykkelig Vending, sigtes
naturligvis til Beslutningerne vedkommende Oprettelse af et norsk
Universitet, og det er jo ogsaa vist, at Efterretningen om det
Udfald, Universitetssagen havde faaet ved det kgl. Reskript af 2
Septbr. 1811, blev modtaget med almindelig Jubel i Norge. Ifølge
Foranstaltning af Selskabet for Norges Vel blev der 11 Decbr,
s. A. afholdt en Nationalfest rundt i alle norske Byer og Bygder
for at lægge for Dagen det norske Folks Glæde over og
Taknemmelighed for den kongelige Gave, og der fremkom ’ved denne
Leilighed mangfoldige Ytringer af den varmeste Loyalitet, saa det
kunde synes, som om al Misstemning nu var borte og det gode
gammeldags patriarkalske Forhold mellem Landsfaderen og hans
norske Undersaatter atter fuldkommen gjenoprettet. Vi ved
imidlertid, at dette ikke var Tilfælde, og Pavels selv, der paa det
sidst-anførte Sted udtaler sig saa tillidsfuldt vedkommende
Almenaan-dens Omstemning, har i andre Dagbogsoptegnelser fra Tiden
nærmest efter Universitetssagens Gjennemførelse erkjendt, at
Nordmændenes Loyalitet ikke naaede tilbage til sin fordums
Tryghed eller Styrkegrad, og at endog en vis Ringeagt ligeoverfor
Landsfaderen vedblev at være herskende Tone i «vore soi-disant
patriotiske Cirkler».1 Den kongelige Gave var kommet for sent
og blev givet under saadanne Omstændigheder og paa en saadan
Maade, at man, idetringeste inden Kredsen af de nogenledes
velunderrettede, skjønte, at der ikke var synderlig Grund til at være
taknemmelig. Troen paa Regjeringens gode Vilje og Evne til at
løse sine Opgaver ligeoverfor Norge var bleven altfor sterkt
rystet til at kunne opreises igjen. Ingen Nordmand, som havde
fulgt nogenledes med og nærede virkelig Kjærlighed til sit Land,
kunde længer slaa sig tiltaals med Tanken om, at Landsfaderen
vaagede over det under dets farefulde Stilling, eller kunde længer
være blind for, at Helstatssystemet ikke lod sig forene med Hen-
1 Dagbøger 8 Aug. 1812.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
