Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606
Den norske’ Historie
Søn og mine Venner, hellere, hvis det lod sig tænke, maatte jeg
herved udsætte mig for Din Fortrydelse end svigte min Pligt mod
et helt Folk, som føler varmt for sin Kongeslægt og som kun
ønsker at regjeres af den oldenborgske Stamme .... At
Danmark ikke faar Pommern og Rügen er en Selvfølge, men det kan
blive lykkeligt foruden — At dette mit elskede Fædreland skulde
udsættes for nye Farer, hvis jeg ikke opoffrede Norge, skulde
smerte mig; men kan Uretfærdigheden hos de andre Magter gaa
saavidt, da vilde Sikkerheden for den danske Krone alligevel ikke
være stor; overhovedet kunde det samme have været Tilfælde,
hvis det norske Folk uden mig havde forsvaret sin Uafhængighed;
kun at det da var bleven voldgivet til indvortes Krig ligesom
Spanien.»1 — I sine Dagbogs-Optegnelser udtrykker han sig paa
flere Steder, t. Eks. under 17 Januar, 24 Januar, 2 Februar 1814,
i Overensstemmelse hermed; han taler om det norske Folks Vilje
til at modsætte sig Kielertraktaten og forsvare sin Uafhængighed,
ikke som noget, han havde fremkaldt eller lagde an paa at
fremkalde, men som noget, han fandt færdigt for sig, — ikke bare i
Hovedstaden, men i Throndhjem, i Landsbygderne, allevegne, —
en almindelig raadende enthusiastisk Stemning, der drev ham
frem, halvveis mod hans Vilje og paalagde ham som Pligt at
stille sig i Spidsen for en Reisning, som vilde have fundet Sted
ogsaa uden ham, bare at den da vilde have faaet en mere
uordnet Karakter.
Denne Fremstilling indeholder vistnok nogen Overdrivelse; men
der er dog Grund til at antage den for mere korrekt og bedre
rammende, hvad der er Sagens Kjerne, end den af Aall givne.
Naturligvis har der været mange, som ved Budskabet om
Kielertraktaten tænkte og talte overensstemmende med Aall’s
Beskrivelse, nemlig i den Betning, -at man fik se til at skikke sig i sin
Skjæbne og føie sig efter, hvad der var besluttet over Landet af
Europas mægtigste Stater. Deraf følger imidlertid ingenlunde, at
man ikke skulde have Ret til at tale om en Folkevilje, der gik i
en modsat Retning, — en sterk og almindelig Stemning eller
Opinion, der kom Prins Kristian Frederiks Uafhængighedsplaner
imøde paa Halvveien eller mere end det og ikke blev fremkaldt
ved hans Optræden, men snarere var det bestemmende Motiv for
denne.
Der vil altid, selv inden de mest oplyste, høiest udviklede
Nationer, være en Mangfoldighed af Mennesker, som til dagligdags
alene er optagne af sine private Interesser, og som derfor, naar
en enkelt Gang et stort offentligt Spørgsmaal trænger sig ind paa
1 Sørensen, Kampen om Norge, II. S. 160,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
