Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
608
Den norske’ Historie
men endog hos dem, der var mest optagne af Tanken herpaa
endog hos de mest eksklusive Norskhedsmænd raadede dog, som
før fremhævet, fordetmeste en Forestilling om, at de to
Tvillingriger var forbundne ved et sandt Broderskabsbaand, der bragte
dem begge og fremforalt Norge Hæder, om ikke Fordel. Det er
derfor paa Forhaand intet urimeligt deri, at norske Patrioter
kunde finde sig med Ro i den bestaaende Forening med
Danmark og alligevel reise sig med den største Harme mod Tanken
paa en Forening med Sverige, selv om denne skulde bygges paa
i og for sig meget fordelagtigere Vilkaar. Sverige var Arvefienden,
Gjenstand for en dybt rodfæstet og vidt udbredt Mistillid eller
Antipathi. Man har i vore Dage hyppig skildret det mellem
Nordmænd og Svenske før 1814 stedfindende Had med altfor sterke
Farver, bl. a. for at forherlige Unionen mellem Norge og Sverige,
der skulde have udført, foruden andre Undergjerninger, ogsaa
den: at omstemme saa aldeles de to Folks Sindelag ligeoverfor
hinanden. I Aarene 1808—1810, baade under og efter Krigen,
synes Forholdet mellem Nordmænd og Svenske, efter hvad
adskillige Træk tyder paa, ingenlunde at have havt nogen særdeles
bitter Karakter. Men siden blev det rigtignok i høi Grad
forværret. Sveriges Deltagelse i Blokaden af de norske Kyster, det
Forsøg, som blev gjort fra svensk Side paa at tvinge det fattige
korntrængende norske Folk til Overgivelse ved ligefrem at hungre
det ud, vakte, efter hvad Dagbogs-Optegnelser og private Breve
noksom viser, en dyb Indignation hos Nordmændene, og ved den
Tid, da Kielertraktaten blev afsluttet, raadede der ganske vist i
Norge en meget intens Uvilje ligeoverfor Sverige og alt Svensk.
— Der var ved denne Tid mange Nordmænd, som nærede Ønske
om en fri Forfatning for sit Fædreland og sysselsatte sig i
Stilhed med Tanken paa en saadan, — 1814-Aars Historie skulde
afgive noksom umiskjendelige Vidnesbyrd derom; —
Paavirkninger af den franske Revolution havde lagt Sæden til disse Tanker,
Landets senere Trængsler havde virket til, at Sæden slog Rod og
spirede. Men Udsigten til at faa Del i den svenske «Frihed»,
som blev aabnet ved Kielertraktaten og allerede forud gjennem
svenske Proklamationer og Strøskrifter, kunde intet tillokkende
have for disse norske Reformvenner eller Revolutionsmænd. En
Stænderforfatning som Sveriges med et overveiende aristokratisk
Element maatte vel endog i deres Øine synes et Tilbageskridt
ligeoverfor det monarkiske Enevælde; deres Standpunkt var først
og fremst demokratisk, og det norske Samfunds formentlig saa
udpræget demokratiske Karakter var jo netop og havde længe
været et af de Forhold, som den norske Nationalfølelse drog
mest Næring af, og hvorved den pleiede at dvæle med det største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
