Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krisen i 1807—1814. — Slutningsrefleksioner
609
Velbehag. — Paa den anden Side: medens norske Patrioter og
Fremskridtsmænd ikke ventede noget godt af en Forening med
Sverige, kan det ikke være tvivlsomt, at de fordetmeste nærede
de mest svimlende Forhaabninger om, hvad et helt selvstændigt
Norge med en fri Forfatning, afpasset efter Landets demokratiske
Samfundsforhold, kunde blive. Tanken paa Norges økonomiske
Fattigdom, Tvivlen om, at det vilde have tilstrækkelige materielle
Resurcer til at opretholde en egen Statstilværelse, kan neppe have
havt megen Magt hos dem. Man var jo fra gammel Tid vant til
at forestille sig Norges materielle Resurcer større, end de virkelig
var, ifølge den falske Handelsbalance, der spillede en slig Rolle
gjennem hele det attende Aarhundrede; det hedte jo stadig, — og
ingen tvivlede endnu paa Rigtigheden deraf, — at det var Norges
aarlige Overskud, som, ved at dække Danmarks aarlige Tab,
frelste Tvillingrigerne fra Ruin; — skulde da ikke Norge kunne klare
sig, naar det fik staa paa egne Ben og kunde beholde sit
Overskud for sig selv? Endnu mindre kan der have raadet nogen
Tvivl om den Folket iboende Kraft eller overhovedet om de
aandelige Vilkaar tor en selvstændig national Udvikling. Vi har
omtalt, hvorledes patriotiske Nordmænd i Slutningen af forrige og
Begyndelsen af dette Aarhundrede var fyldt af Tanken paa det
gamle Norges Herlighed og paa Odelsretten som Grundvold for
denne Herlighed. De hentede herfra et lyst Haab for Landets
Fremtid; det blev en almindeligt raadende Mening blandt dem,
at, om Nordmændene ikke kunde siges at være frie i Ordets
moderne politiske Betydning, saa havde de ialfald bedre Betingelser
for at blive det end noget andet Folk, — at der ingensteds fandtes
saa tryg en Grundvold for et demokratisk Selvstyre som inden
det norske Samfund med sin urgamle Bondefrihed.1 Vi maa
forestille os, at mange har gaaet og længtet i Stilhed efter det
Øieblik, da de kunde komme til at bygge paa denne mageløse Grund
eller idetringeste være Vidne til, at der blev bygget. Baandene,
der knyttede Norge til det danske Kongehus og det danske
Tvillingrige, havde endnu i de flestes Øine en slig Ærværdighed, at
at de ikke kunde tænke paa at bryde dem. Men, naar der
aabnedes Udsigt til, at disse Baand vilde blive løste udenfra, da
maatte dog en saadan Udsigt imødesees med spændte
Forventninger, og den Tanke maatte gjøre sig gjældende hos mange, at
nu vilde Ledigheden være der til at realisere de store Drømme
om et selvstændigt Norge med en fri Forfatning, afpasset efter
Landets demokratiske Samfundsforhold, og nu skulde man ikke
1 Vidnesbyrd herom i Falsen’s Piecer om Einar Thambeskjelver og Odelsretten;
— se min Hist. Indl. til Grundloven, 1. Udg. S 195- 97,
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
