Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krisen i 1807—1814. — Slutningsrefleksioner
611
Februar og Eidsvoldsmødet den 16de samme Maaned. Kristian
Frederik fik Underretning om Kielerfreden d. 24 Januar 1814;
den 26de tog han den Beslutning at reise til Throndhjem, — «for
at vinde Tid», som det heder i hans Dagbog, — naturligvis ogsaa
for at udforske Stemningen og bearbeide den til Fordel for den
Plan, som han og hans nærmeste Raadgivere dengang nærede
om, at han skulde lade sig proklamere som Norges Konge efter
Arveretten og Kongeloven. Han kom til Throndhjem den 5te
Februar, men allerede forinden, allerede i de første Dage af Februar,
altsaa umiddelbart efterat man havde faaet Budskab om
Kielertraktaten, var der her istandbragt en Adresse, forfattet af
daværende Byskriver C. V. Falsen og underskrevet af 58 af Byens mest
ansete Borgere, som begynder med at forsikre, at «Tanken om,
at en Forbindelse med Sverige vilde bringe Norge den Ro,
hvortil det saa højligen trænger, og i enkelte økonomiske og politiske
Henseender være til Fordel», ikke et Øieblik har kunnet bringe
dem til at vakle i den Beslutning «at ville vove alt for Norges
Frihed og Ære», men ender med at udtale i bestemte Ordelag
Ønsket om, at Nationen maatte ved Deputerede af alle Stænder
træde sammen i en Kongres for at give Riget en Konstitution,
som kunde sikre dets Lykke bedre end den, man hidtil har havt.
Prinsen blev gjort bekjendt med denne Adresse, og den har
udentvivl havt sin Virkning paa ham. Imidlertid opgav han endnu
ikke sin oprindelige Plan; men saa holdt han under Tilbagereisen
fra Throndhjem det bekjendte Eidsvolds-Møde den 16de Februar,
og der blev han, som vi ved, helt omstemt. Han har selv i sin
Dagbog givet en Reretning om Forhandlingerne ved dette Møde.
Det var, ifølge denne Beretning (der forsaavidt stemmer med den
gjængse Tradition), Professor Georg Sverdrup, der lagde det
afgjørende Lod i Vegtskaalen. Han holdt en Tale til Prinsen, som
denne hørte «med Glæde», hvori han besvor ham «ikke at sætte
Kronen paa sit Hoved paa en Maade, der stod i Strid med næsten
alle Nationens oplyste Mænds Anskuelse», og hævdede, at dé
Rettigheder, som Fredrik VI. havde givet Afkald paa, var faldne
tilbage til Folket, som følgelig alene kunde disponere over den ledige
Throne. Iøvrigt talte alle de ved Mødet tilkaldte Mænd i samme
Aand, — paa et Par nær, som tilsidst ogsaa stemte i med de
andre; alle tilraadede, at Prinsen skulde midlertidig tage
Regjeringens Tøiler i sin Haand og sammenkalde Folkets Udkaarne, for
at disse kunde give Norge en ny Forfatning. Og, da Prinsen
— Brev til Jakob Aall vedk. dennes «Erindringer» af 1843: «Al Attraaen efter
absolut Selvstændighed ikke var aldeles almindelig, er sandt. Men, at den var
mestendels indskrænket til Prindsens nærmeste Omgivelser og en liden Kreds af
politiske Sværmere, turde maaskee være formeget sagt,»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
