- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Andet bind. Udsigt over den norske Historie 3-4 /
612

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

612

Den norske’ Historie

havde fattet sin Beslutning og udfærdiget sine Proklamationer
overensstemmende hermed og meddelte dette til de høiere
Officerer ved de to i Nærheden kantonnerede Brigader, Hegermanns
og Staffeldts, kunde han straks se, hvor kjærkommen
Efterretningen var dem alle, og hvorledes han havde vundet Nationens
Hjerte ved det Offer, han bragte den.

Det fremgaar heraf paa en aldeles umiskjendelig Maade, at
man, før Budskabet om Kielertraktaten kom til Norge, har, inden
Kredsen af Landets oplyste Mænd, overlagt og overveiet, hvilket
Parti man skulde tage i det Tilfælde, at Fredrik VI. blev nødt til
at afstaa sit norske Rige eller opgive sin Ret dertil, — at man
ved disse Overlægninger og Overveielser fordetmeste er kommet
til det Resultat, — mere eller mindre klart udtalt eller fast
bestemt, — at Nationen i saa Tilfælde burde tage sin Skjæbne i sin
egen Haand, — at følgelig Kristian Frederik har havt Ret til at
sige, at det var Nationens Stemme, der paalagde ham som Pligt
at stille sig i Spidsen for den, og at han handlede i
Overensstemmelse med den offentlige Mening, naar han vægrede sig ved at
iverksætte Kielertraktaten og i dets Sted proklamerede Norges
Uafhængighed. Han har ved Siden heraf havt personlige
Motiver til at optræde, som han optraadte, og disse har udentvivl
fra først af været de egentlig bestemmende; han har haabet, idet
han appellerede til Nordmændenes Nationalfølelse og
Selvstæn-dighedsaand, at den vilde blive en bekvem og villig Tjener ved
Gjennemførelsen af hans Planer; men, da det kom til Stykket,
viste den sig sterkere, mere bevidst og klar over sine Maal, end
han havde forudseet; den var enig med ham i et Punkt, men
uenig med ham i et andet, og den satte igjennem og rev ham
med sig; Forholdet blev ikke, at den blev hans, men at han blev
dens Redskab.

Vi maa da vistnok ogsaa tilføie: et overmaade nyttigt, paa
Reisningens første Stadier maaske vel endog nødvendigt Redskab.
Vi ser af samtidige Ytringer, hvorledes det blev opfattet som
Norges Frelse, at det havde den odelsbaarne Thronarving i sin Midte,
da Kielertraktatens Dom fældtes over det. «Uden ham var vi
forlorne,» skriver Pauels i sin Dagbog under 16de Januar 1814,
«men nu siger jeg: nil metuendum, duce Teucro et adspice
Teucro.»1 Vi tør ikke, efter hvad der er kjendt om Folkets
politiske og nationale Standpunkt, negte Rigtigheden af denne
Opfatning. Det gjaldt for Nordmændene at optræde hurtigt og
nogenledes enigt; dertil behøvedes en Leder; Thronarvingen var
selvskreven: om ham kunde alle de hos Folket raadende Følelser, —

1 o; der er intet at frygte, naar Teucer fører os og ser til os.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/2/0614.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free