Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krisen i 1807—1814. — Slutningsrefleksioner
615
Om Nordmændene, istedetfor at reise sig mod Kielertraktaten,
havde sluttet Fred og" Forlig med Karl Johan paa Basis af
samme, saa vilde, hvorledes end de forfatningsmæssige Grænser
mellem Norges Selvstændighed paa den ene Side, Unionen med
Sverige paa den anden, var bleven opgjort, Unionen have
fremstillet sig som det principale, Selvstændigheden som det
sekundære eller afledede, — eller med andre Ord: der vilde være
bleven vendt op og ned paa den naturlige, historiske og logiske
Orden, til Forkludring af Begreberne og til Skade for den
følgende Udvikling. Saaledes som det gik, blev den rette Orden
hævdet; Begivenhedernes Gang i 1814 stillede paa en
iøinefal-dende Maade det først, der skulde staa først, fordi det havde sin
Rod i en indre Udvikling og længe havde været forberedet, og
det sidst, der skulde staa sidst, fordi det kom udenfra og alene
var en Frugt af tilfældige Omstændigheder og af Enkeltmands
politiske Beregning.
Om Nordmændene havde underkastet sig Kielertraktaten, vilde
den Frihed og Selvstændighed, der var blevet dem tilstaaet, have
fremstillet sig som en Gave fra Karl Johan eller fra Sverige.
Saaledes som det gik, kunde man vel sige, at Nordmændene slåp
heldigt fra det og fik sin Frihed for et billigt Kjøb; men de havde
ialfald ingen anden at takke derfor end sig selv og sin gode
Stjerne; deres Frihed kom, trods alle Afdrag, til at staa for dem
som først og fremst et Verk af Folkets egen Selvbestemmelse og
eget Arbeide, og fik derved en Ærværdighed, en Ret og Rang i
den nationale Bevidsthed, som den ikke vilde have faaet, om den
var bleven erhvervet for et endnu billigere Kjøb.
Der blev i 1814, ved et Sammenstød af heldige
Omstændigheder, givet Nordmændene en sjelden gunstig Leilighed til at
godtgjøre for sig selv og for Alverden sin Selvstændighedstrang
og dermed ogsaa sin Selvstændighedsret, — til at vise, at de var
blevne et selvbevidst Folk, med Evne og Vilje til at gaa sine
egne historiske Veie. Vi kan vist ikke sige, at Ledigheden blev
saa godt nyttet, som den burde været; men det vilde være endnu
urimeligere at sige, at den blev slet nyttet eller helt unyttet. Der
kom nu og da, ved et og andet afgjørende Øieblik, megen
Uklarhed og megen Famling tilsyne, som rimeligt kunde være efter
Norges tidligere historiske og politiske Forhold. Men den sterke
Tro paa Folkets Fremtid og enige Entliusiasme, hvormed
Rigsforsamlingen paa Eidsvold gik til sin Gjerning og gjennemførte
den under tilsyneladende rent fortvivlede ydre Omstændigheder, —
den Fasthed og Kløgt, hvormed det overordentlige Storthing
værgede Rigsforsamlingens Verk, — gav og giver Vederlag herfor og
mere end det. Dette er saa gode Minder, at vi, ved at tænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
