Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
616
Den norske’ Historie
paa dem, ikke vil kunne være i Tvivl om, at Nordmændene
foretog en god Gjerning ved at reise sig til Modstand mod
Kielertraktaten, og det uden ethvert Hensyn til, hvad de muligvis vilde
have kunnet opnaa ved at bøie sig, og vi tør nok henvise til
disse Minder som til ugjendrivelige Vidnesbyrd om, at det norske
Folk havde rustet sig i Stilhed til at tage sin Skjæbne i egen
Haand, og at det ikke kom saa helt uforberedt eller ufortjent til
den Forfremmelse, der blev det til Del, da Norge fra at være et
enevældig styret Lydland hævedes til et blive et i Hovedsagen
selvstændigt Rige med en fri Forfatning.
Det gjælder altsaa om «Lykken» i 1814 som om «Ulykken» i
1536, at den har været overvurderet i den gjængse Opfatning.
Man har tillagt de ydre, tilfældige Omstændigheder en altfor
dybt indgribende Rolle. Man har tænkt sig det Omslag, der
foregik hos Folket i disse Aar, brattere, end det virkelig var, og
stillet Tiden forud og Tiden efter i en altfor skarp Modsætning
til hinanden. «Ulykken» i 1536 var ikke saameget Aarsag til, at
Norges politiske og nationale Selvstændighed i en saa vid
Udstrækning gik tabt, som snarere en Følge af, at der allerede forud
var opstaaet store Huller i denne Selvstændighed. «Lykken» i
1814 udfyldte ikke saameget disse Huller, som den snarere selv
var betinget af, at Hullerne allerede forud for en Del var blevne
udfyldte.
Paa den anden Side staar det dog fast, at 1814 er et Merkeaar
i vor Historie ikke blot i en anden Forstand, men i en langt
høiere Grad end 1536. At Norge i 1536 tabte den ydre
Selvstæn-dighedsform, som det indtil da havde bevaret, og stilledes
ligefrem under dansk Styrelse, var en Skam, og hvad der er en
Skam, er tillige en Ulykke. Det var ogsaa i andre Henseender
en Ulykke, nemlig ved at medføre, at en stor Del af Landets
vigtigste offentlige Restillinger blev lagt i danske, med
Forholdene ukjendte, i et andet Lands Traditioner og Retssedvaner
opdragne Mænds Hænder, og ved saaledes at fremskynde eller
fortsætte den forud begyndte Denationaliserings-Proces. Denne
Proces fandt imidlertid snart en Grænse, hvorved den maatte
blive staaende, og det kan dernæst ikke miskjendes, at den i 1536
indførte Tingenes Orden, beskjæmmende som den var for Landet
og fordærvelig i national Henseende, havde i andre Henseender
sine Fordele og drog efter sig virkelige Fremskridt, saa tnan har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
