Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krisen i 1807—1814. — Slutningsrefleksioner
617
kunnet tviste eller tvivle om, hvorvidt den engang saa bittert
beklagede «Ulykke», Ophævelsen af det norske Rigsraad og Norges
Underkastelse som Lydland under Danmark, virkelig fortjener at
kaldes saa.
En lignende Tvivl kan der ikke være Spørgsmaal om
ligeoverfor «Lykken» i 1814. At den virkelig var en Lykke, en stor,
ubetinget Lykke, der medførte væsentlige Fremskridt paa alle
Omraader: — i materiel og aandig, politisk og national Henseende,
— er et umiskjendeligt og ubestrideligt Faktum. — Vi har i det
foregaaende omtalt, hvor ufordelagtigt det forud for 1814
bestaaende Helstatss\rstem var for Norge i økonomisk Henseende,
— hvorledes en stadig Strøm af Penge blev ledet fra «Bilandet»
over til «Hovedlandet», hvorledes Hensynet til norske
kommercielle Interesser blev sat tilside for Hensynet til danske o. s. v.
Det følger heraf, at Norge maatte økonomisk staa sig paa at
løses ud af Forbindelsen med Danmark og sætte Foden under
eget Bord, om det end varede en god Stund, inden man fik noget
rigtigt Indtryk heraf, fordi det krævede store Offere at indrette
sig fra nyt af inden den unge Ståt, og paa Grund af andre
tilstødende Omstændigheder. Vi har fremdeles omtalt, hvorledes
det sproglig-literære Fællesskab med Danmark, om det end fra
først af virkede til at vække Aandslivet hos Nordmændene,
maatte ende med at hindre Udviklingen af dette Aandsliv ved at
holde det fjernet fra den nationale Jordbund, hvorfra det til
syvende og sidst skulde hente sin bedste Næring, og hvori det
alene kunde fæste rigtig Bod, og hvorledes der er Tegn, som
tyder paa, at en slig Vending allerede var indtraadt forud for
1814. Ogsaa forsaavidt var det en Fordel, at Norge slåp ud af
Forbindelsen med Danmark; det maatte virke til at løse paa de
indre Baand dette, at de ydre blev saa helt revne over. Under
Enevælden havde Nordmændene været holdte i politisk
Umyndighed og Uvidenhed om Begjeringens Planer og Hensigter;
Forfatningen af 1814 gav dem i vid Udstrækning Bet til selv at raade
for sin Skjæbne og aabnede dem en rummelig og regelmæssig
Adgang til at samles i fælles Arbeide for offentlige Interesser.
Og alle disse Fordele opnaaede de i en Buf og idetringeste for
en god Del ifølge et Sammenstød af ydre Begivenheder, hvori
de selv ingen Del havde. Det er vel umiskjendeligt, at der længe
forud gjorde sig gjældende Tendenser hos dem, der pegte frem
til en Udskillelse fra den danske Helstat og til en fri politisk
Forfatning; men det er ogsaa umiskjendeligt, at disse Tendenser
endnu i Tiden nærmest forud for den store Katastrofe befandt
sig paa et temmelig primitivt Stadium, og at de efter al
Sandsynlighed vilde have havt en meget lang Vei at tilbagelægge for
40 — Sars: Samlede Verker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
