Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, Om Calmarunionen ni. m.
13
muernes Selvstyrelse vige for Civilisationen. Men uafhængige,
privilegerede Stænder kom her saa at sige i Folkets Sted som
Folkesuverænitetens Repræsentanter — og i Kamp med disse den
nyere Tids Kulturmagter maatte det gamle Kongedømme, som
hvilede paa den personlige Ret, vige Pladsen for det nye, som
hvilede paa Folkets, d. e. Stændernes Suverænitet. I Norge havde
Udviklingen hidtil vistnok været den modsatte; det arvelige
Kongedømme var udvidet og dets Magt fæstet i Lovbogen.
Imidlertid havde dog Borgerkrigene, som allerede ovenfor antydet,
endnu levnet et Grundlag, hvorfra en i Statsstyreisen kraftigt
indgribende Stændermagt kunde udvikle sig. — Lendermændene
udgjorde i Virkeligheden et Slags Aristokrati i Norge, om end uden
synderlige Forrettigheder og uden nogen Plads i Statsstyreisen.
Kongen var den eneste saavel af Loven som Folkeopinionen
an-erkjendte Magt i Staten, — og Lendermændene maatte derfor
vistnok søge sin hovedsagelige Styrke som hans Embedsmænd.1
Men i Besiddelse af en arvelig Værdighed havde de tidlig antaget
Præget af en egen, afsondret Klasse, og som saadan syntes de at
maatte stræbe efter selvstændig Indgriben i Statsstyreisen. Deres
Stilling som selvskrevne Medlemmer af Kongens Raad vilde kunne
give dem et Støttepunkt i denne Stræben. Ved Siden af et
uindskrænket Arvekongedømme havde dette Raad hidtil vistnok ikke
havt Betydning som en virkelig Statsinstitution med selvstændig
Mjndighed. Men netop derved, at Kongemagtens Omraade
udvidedes og tilsidst omfattede alle Grene af Statsstyreisen, var et
mere afsluttet og stadigt hos Kongen tilstedeværende Kollegium
blevet nødvendigt. Et mindre Raad, fuldstændig med
Karakteren af et Ministerium, kom saaledes til at staa i Modsætning
til det større, og dette sidste maatte derved naturligen antage
Karakteren af en Repræsentation for Staten, af et Rigsraad,
saaledes som det bestod i Danmark og Sverige. Dersom det
lykkedes Lendermændene at hævde en uafhængig Stilling, havde de
heri et Organ, hvorigjennem de efterhaanden kunde komme til
at optræde som selvstændig Statsmagt med Fordring paa
Anerkjendelse ligeoverfor Kongedømmet.
Det synes i Virkeligheden, som om det var lykkets
Lendermændene under Magnus Haakonson atter at hæve sig til nogen
Selvstændighed. De kaldte sig Rigets Baroner og vidste overalt
at gjøre deres Stemme gjældende; deres Magt og deres Rigdomme var
store og de sluttede sig nøie sammen. Og dog kom disse Spirer
til en verdslig Stændermagt i Norge aldrig til nogen rigtig
Udvikling. Folkets ældgamle Institutioner havde her vedligeholdt
1 De var næsten bestandig tillige Sysselmænd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
