Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, Om Calmarunionen ni. m.
19
Stammer. I Lovløsheden, i Anarkiet, i de blodige Feider, som
ved dem fremkaldtes, ser vi dog altid Liv — og, hvor der er Liv,
er der Udvikling; hvor der er Udvikling, er der Kraft. Men i
Norge var Fremtiden mørk og lukket, fordi der intet Liv var og
intet Liv kunde være.
Den norske Ståt, saadan som den under Haakon Magnusson
havde færdigdannet sig, var saaledes intet mindre end gunstig for
Udvikling af Folkets Kraft. Den var heller ikke sterk i sig selv,
ja dens Bestaaen var ikke engang sikret: Ogsaa i denne
Henseende skulde Stændernes Nødvendighed vise sig. I en Tid, i
hvilken en sand Folkemagt var umulig, var det dem alene, som
ved at værge om egen Interesse tillige kunde værge om
Folkets og Statens Selvstændighed. — I Norge beroede Staten paa
det arvelige Kongedømme; Kongen var Staten; han var den eneste
offentlige Myndighed; Folket anerkjendte ikke, forstod ikke nogen
anden Myndighed og var derfor hjælpeløst uden ham. Et
Tilfælde, som f. Eks. Kongehusets Uddøen, Thronarvingens
Inddragen i en fremmed Interesse kunde indtræde — og det politisk
umyndige nivellerede Folk stod Fare for at overvældes af
Naborigernes Stændermagter, som var sterke, fordi de var Kulturens
Bærere. De Forbindelser, som det norske Kongehus mere og
mere indgik med det danske og svenske, de danske og svenske
Stænders Valgfrihed gjorde et saadant Tilfælde saare sandsynligt.
Se, dette var Manglerne og Farerne ved den norske Ståt.
Kraftige Begenter havde hidtil formaaet for en Del at skjule dem;
men det følgende Tidsrum, som for Norge kun bragte Ulykker
og Fornedrelser, skulde lægge dem klart for Dagen.
Ved Haakon Magnussons Død 1319 modtog hans Dattersøn,
Magnus Eriksson, dengang et treaarsgammelt Barn, efter
Arveloven Norges Bige. Kort efter blev han af de svenske
Aristokrater, som gjerne saa en Søn af deres kjære Hertug Erik og
desuden et umyndigt Barn paa Thronen, tillige valgt til Sveriges
Konge.
Norge og Sverige var saaledes forenede under én Konge —
og de Farer for det norske Folks Selvstændighed, som vi
ovenfor har paapeget, syntes allerede at staa for Døren.
Det viste sig imidlertid snart, at denne Forening ingen dybere
Betydning havde; den var blot en Personalunion, fremkaldt ved
tilfældige Omstændigheder —; de Interesser og de Forholde, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
