Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, Om Calmarunionen ni. m.
29
deres Landbønder frie for al kongelig Ret. Vi ville og, at alle
Mænd, som os til Hest tjene, skulle have samme Frelse.» Uagtet
nu tilsyneladende Adgangen stod aaben for enhver paa denne
Maade at frelse sig og sin Eiendom, kom Bestemmelsen i
Virkeligheden dog kun de Adelige til Gode; thi det var i Almindelighed
kun dem, som eiede saamegen Jord, at de ansaaes «thet frälsa at
kunne uppehålla medh goz«, og som formaaede at underholde det
nødvendige Følge af Tjenestemænd og Heste. Ved
Frälserusttjene-sten blev saaledes det første og vigtigste Privilegium givet Adelen
og et mægtigt Skridt til at stj’rke og befæste dens Magt var
dermed gjort. At Magnus Ladulaas med disse og andre
Bestemmelser har tilsigtet noget ganske andet, at han egentlig kun derved
har tænkt at forherlige Kronens Glans, er aabenbart nok. Men i
denne Tidsalder, i hvilken Adelsstanden havde sin store Mission
at opfylde, i hvilken den var Kulturens og Civilisationens Bærer,
maatte alt tjene til dens Udvikling, i hvad Hensigt det end blev
gjort.
I)et er ogsaa først egentlig efter Magnus’s Tid man kan tale
om et virkeligt Aristokrati i Sverige: ved Frälserusttjenesten gaves
nemlig Stødet til, at Stormændene fuldstændigt afsondrede sig fra
det øvrige Folk og afsluttede sig som en egen Stand. Deres
Stilling blev derved endnu farligere, deres Magt og Indflydelse endnu
større. Stammernes gamle Selvstyrelse ser vi allerede i denne
Tid næsten ganske tilbagetrængt. Landskabsforfatningen bestaar
vistnok endnu ved Siden af Stænderne; men i Virkeligheden har
den lidet eller intet at betyde —; istedetfor de gamle
Folkerepræsentationer er Herredagene nu faktisk optraadte som de styrende.
— Paa disse Herredage deler Adelen Magten med Prælaterne. Den
svenske Geistlighed havde, om den end aldrig fik saa stor
Betydning som den danske, dog tidlig erhvervet en uafhængig Stilling.
Paa Skenninge Kirkemøde, som holdtes 1248 af Pave Innocents
den Fjerdes Legat Wilhelm af Sabina, fastsattes allerede dens
Overvegt og fuldstændige Emancipation fra al verdslig Øvrighed.
Kirken kunde saaledes i Sverige tidligt gribe selvstændigt ind i
Statsstyreisen — og i Forening med Aristokratiet dannede den
ved Begyndelsen af det 14de Aarhundrede en sterk, afsluttet
Mellemmagt mellem Folket og Kongedømmet, lige farlig for dem
begge.
Vi har allerede seet Folkets gamle provinsielle Selvstyrelse
bukke under og tilbagetrænges. Kongemagten dannede dog endnu
en sterk Modvegt. Men de Thronstridigheder, som udbrød efter
Magnus Ladulaas’s Død, og som omsider ved de skrækkeligste
Ulykker forødede hans Hus, skulde efterhaanden svække Kronens
Anseelse. I den for det svenske Folks Velfærd saa fordærvelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
