Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
% Historiske og politiske Afhandlinger
Strid mellem Birger og Hertugerne Erik og Valdemar er det
egentlige Aristokratiet, som væbner Broder mod Broder for under
et vildt Anarkie at styrke sin egen Magt. Stormændene havde alt
længe en overveiende Indflydelse paa Kongevalget, som efter
Sveriges ældgamle Institutioner skulde foregaa ved Deputerede
fra Almuen i de forskjellige Landskaber; de tiltog sig nu, da
Kongehuset var oprevet ved Borgerkrige, næsten udelukkende
Retten til at besætte den ledige Throne. Et treaarsgammelt Barn,
den sidste Ætling af Magnus Ladulaas’s Slegt, hæves ved den paa
Sveriges Kongestol. Sammensætninger af verdslige og geistlige
Store styrer nu Riget i en lang Række af Aar; at Adels- og
Præstevælden maatte stige under en saadan Regjering, er begribeligt nok
— ja den kan egentlig først i denne Tid siges rigtig at have
befæstet sig. — Saaledes havde nu (for at bruge Geijers Ord) et nyt
Sverige fuldstændigt ligesom overbygget det gamle. Istedetfor
Landskabernes systema civitatum1 er en Stænderstat kommen. Det
er Adelen og Geistligheden, hvis Interesse sterkest fremtræde i
dette nye Sverige. Ligeoverfor dem indtager vistnok Kongen
endnu en ærefrygtbydende Stilling; men hans Myndighed er mere
udstrakt end egentlig sterk, og den har ved Brødrestriden og
Magnus Snieks Mindreaarighed lidt et alvorligt Knæk. Paa den
anden Side er Almuen fra gammel Tid splittet og uden
Sammenhold — og nu næsten ganske politisk umyndig, ihvorvel aldrig
trælbundet og ufri saaledes som i Danmark. Det ligger allerede
begrundet i Befolkningens oprindelige Ensartethed, at den svenske
Bonde aldrig følte sig ganske ufri, om han end kaldtes saaledes;
men han var længst vant til at se al offentlig Magt i Hænderne
paa de overmodige Adelsmænd, som med sine talrige bevæbnede
Følger drog omkring i Landet, herjende og udsugende den
fredelige Almue. — Hvad Borgerstanden angaar, som i denne Tid
begyndte at hæve sig til nogen Betydning (vi finder den første Gang
omtalt ved Valgrigsdagen 1379), saa var dens Interesse fuldstændigt
skilt fra de øvrige Folks. Hansestæderne havde ogsaa her tilrevet
sig al Handel og Søfart; i de mægtigste Stæder som Stockholm
og Visby var Befolkningen indtil over Halvparten tysk, og de
øvrige var for lidet velstaaende til at kunne faa nogen Betydning.
Vi havde søgt at give et Overblik over Nordens
Samfundsforholde saaledes, som de gestaltede sig nærmest før (kalmarunionen.
Det er ved Slutningen af det trettende og Begyndelsen af det
fjortende Aarhundrede, at vi ser disse Forholde klart fremtræde
i alle de tre skandinaviske Riger. Paa samme Tid som det
arvelige Kongedømme i Norge under Haakon Magnusson Haalæg
tilintetgjør den sidste Rest af en over Folket sig hævende Stæn-
1 System af Stater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
