Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, Om Calmarunionen ni. m.
31
dermagt, paa samme Tid vinder Stænderne i Danmark den
afgjørende Seier under Christofer den Anden, og paa samme Tid
føres i Sverige mellem Kong Birger og Hertugerne Erik og
Valdemar hin Brødrestrid, hvorved Adel og Geistlighed tilsidst faar
Anledning til med et treaarsgammelt Barn at sætte sig selv paa
Thronen. — En ny Tid opgaar dermed over Norden. Den er
mørk og sørgelig. Overalt er Oldtidens kraftige Folkeaand
hensygnet: I Norge er Folket sløvt og splittet, i Sverige underkuet
og ulykkeligt, i Danmark trælbundet. Overalt er det de Store,
som hersker: hist Kongen, her Aristokraterne, og over det hele
Norden har Kirken udbredt sit mere eller mindre sterke Aag.
De Idéer, som saa væsentlig bidrog til at farve ogsaa Nordens
Historie, den kristelige og ridderlige Enthusiasme, har nu liden
Betydning; thi Geistligheden er bleven for rig, Adelen for mægtig.
I deres Sted ser vi Stændernes snevre Interesser som de styrende;
fordi Tiden er svag og ideforladt, formaar Fyrster og Storherrer
overalt at gjøre deres egne egoistiske Planer gjældende — og denne
spredte Stræben giver Tidsalderen et Præg af Sønderrevethed, i
hvilken det er vanskeligt at forfølge den ledende Traad.
Det største Verk, som fremgaar af denne paa Storverker saa
fattige Tid, er Unionen mellem de tre nordiske Riger. Men i
denne Begivenhed vil vi se det sterkeste Bevis paa, hvor stor
Folkenes politiske Umyndighed var, og hvor meget tilfældige
Omstændigheder eller Stormændenes egoistiske Interesser formaaede
over deres Skjæbne.
Thi Unionen var Stormændenes og ikke Folkenes Verk; den
blev grundet paa og baaret af Stændernes og ikke Nationernes
Interesser.
Uagtet det nære Folke- og Sprogslegtskab, de fælles Seder og
den fælles Oldhistorie havde Forbindelserne mellem Norge, Sverige
og Danmark hidtil været svage. Stammeaanden, den sterke
Selv-stændighedsfølelse hos de enkelte selvstyrende Kredse, hvori
Folkene var splittede ad, havde fjernet dem fra hinanden. Saalænge
hine Stammer eller Landskaber endnu bestod uafhængige ved
hinandens Side, var der ingen fælles Interesser — og en nøiere
Forbindelse kunde da overhovedet ikke tænkes. De
søndersplittede Folk maatte først hver for sig samles til en Helhed, deres
oprindelige Selvstændighedsaand maatte først kues, førend en
gjensidig Tilnærmelse var mulig.
Det var det arvelige Kongedømme, som i Norge ved at
tilintetgjøre Folkets gamle Selvstyrelse forbandt de gamle Stammer
til en Helhed. Som vi saa, kunde ogsaa alene ved
Kongedømmet Nordmændene drages ind i den endnu større Forbindelse —
Unionen mellem de tre nordiske Riger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
