Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 % Historiske og politiske Afhandlinger
store Naturulykker, som i denne Tid rammede Landet, havde det
nu ingen Modstandskraft længere.
Aristokratiet og Prælaterne kunde saaledes ganske skalte og
valte med Riget efter deres egne afsluttede Interesser. Allerede
tidligere, medens Folket dog endnu havde en Vilje, saa vi dem
sætte deres sneverhjertede Politik igjennem. I et helt
Aarhundrede har de ført en stadig Krig med Kongedømmet, afsat og
fordrevet den ene Konge efter den anden, uagtet, som det synes,
Almuen i Almindelighed hang ved dem. Med Magnus’s og
Haakons Fordrivelse er de omsider befriede for den sidste Rest af
Folkungernes gamle Kongehus—og Kongedømmet synes dermed
ganske at have tabt sin Plads i det svenske Statssamfund.1 For
et Syns Skyld beholdes dog endnu Navnet, og Albrecht indkaldtes paa
Sveriges Throne. Men de Store brugte ham kun til at faa Magnus
bort — og han maatte snart udstede en Fuldmagt, ifølge hvilken
Rigsraadet egentlig blev Kongen og Kongen kun dets ypperste
Tjenestemand.2
I et saadant Forhold laa dog Spiren til ny Tvedragt; saalænge
der fandtes en svensk Konge, maatte han søge at gjøre ialfald
nogen Myndighed gjældende, om han end udelukkende skyldte
de herskesyge Stormænd sin Stilling. Heller ikke Albrecht tænkte
at holde sine overdrevne Tilsagn. Han blev snart kjed af at
være «et Afgudsbillede, som man paa samme Tid bøier sig for
og foragter» (Lagerbring). For at hævde sin kongelige Myndighed
og tiltvinge sig en selvstændig Stilling i Staten, omgav han sig
med tyske Leietjenere og sluttede sig paa det nøieste til sine
mægtige Forbundne — Hansestæderne tilligemed adskillige tyske
Fyrster, som netop i denne Tid nærede de største Planer med
Hensyn til de nordiske Riger. Men derved blev Forholdet
mellem ham og de svenske Stormænd mere og mere spændt. Disse
Albrechts tidligere Forbundsfæller, som trods Folkets Ønske for
at tjene egen Interesse fik ham ophøiet paa Thronen, ser vi nu
stille sig fiendtligt mod ham, da han røber Lyst og Vilje til selv
at herske. Og inden kort Tid brød dette Misnøie ud i aabenbart
Oprør.
Saaledes syntes det, som om ingen Konge kunde holde sig inden
Sveriges Grænser, som om Kongemagten stadig skulde blive de
herskesyge Rigsraader til Besvær. Under disse Omstændigheder
kunde Unionstanken ikke ligge fjern — og i Virkeligheden syntes
alt forberedet til dens Realisation i det svenske Statssamfund.
Kongedømmet var siden Albrechts Thronbestigelse blevet Folket
fremmed, truedes desuden og bekjæmpedes fra alle Kanter. Al-
1 Geijer. Sv. Folk. Hist. I, 215.
- Lagerbring. Svea. Rikes Hist. III, 530.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
