Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, Om Calmarunionen ni. m.
47
nok til at udøve nogen virkelig Indflydelse — og selv disse faa
var under et uindskrænket Kongedømme, under simple og
uudviklede Statsformer saare lidet opvante i et politisk Liv og
derfor ogsaa uskikkede til at fatte og gjennemføre en energisk
Beslutning. De geistlige Rigsraader derimod formaaede vistnok
endnu at optræde med nogen Selvstændighed og sees ogsaa at
have været de egentlig styrende. Men heller ikke de havde vel
noget dybere Blik for Statens Interesse og var desuden allerede
længst ved Gaver og Privilegier vundne for Dronning Margrethe.1
Navnlig synes Erkebispen Vinold Henriksen at have været ivrig
for hendes Sag, ja han kan vel ansees for Hovedhjulet i
Bestræbelserne for atter at forenede Norge med Danmark. Aar 1387
reiste han endog ned til det sidstnævnte Land, og var med at
undertegne det Dokument, hvorved Margrethe af de skaanske
Stænder erklæredes for Bigets Formynder.2 Han vendte nu
tilbage til Norge og har formodentlig ogsaa her anvendt al sin
Indflydelse til hendes Fordel.
Kort efter, den 2den Februar 1388, afgav ogsaa Bigsraadet
endelig den Erklæring, at det havde valgt Dronning Margrethe til
Rigets fuldmægtige Frue og rette Husbonde.3
Grunden til dette Skridt angives vistnok ikke udtrykkeligt;
men man har utvivlsomt holdt sig til den Bestemmelse, at, naar
ingen efter Kongearvetallet til Thronen berettiget fandtes, skulde
den private Arvelov befølges — og ifølge den gik Moder i tredie
Arv efter Søn.4 Rigsraadets Beslutning var saaledes lovlig nok —
og det kunde vel heller ikke være anderledes i et Land, hvor
man holdt saa strengt paa Loven. Men paa den anden Side
synes det dog klart, at, dersom der havde været virkelig Kraft eller
Patriotisme hos nogen af Raadets Medlemmer, vilde de have
grebet den Leilighed, som frembødes, da «Arven tømtes i Norge»,
til at løsrive Landet fra fordærvelige Forbindelser — og man kan
heller ikke tvivle om, at Folket vilde have været mere tilfreds
ved at se en indfødt, med Kongehuset nær beslegtet og anset
Høvding som t. Eks. en af Hafthorssønnerne paa Thronen end
den fremmede danske Frue. Men der manglede overalt Kraft og
Selvstændighed, ja de faa gjenlevende Repræsentanter for de
gamle Høvdingeslegter viste ikke engang nogen personlig
Ær-gjærrighed — og paa denne Maade kom saaledes Norge ved Til-
1 Se f. Eks. Diplomatarium Norvegicum I, 510, II, 488, 514 o. fl.
Suhm. XIV, 189. Vinold synes iøvrigt at have været en Udlænding; ialfald
kaldes han saa Samll. III, 483.
s Dipl. Norv. III, 477.
* Langes Tidsskrift I, 230. Annalerne, (pag. 489, Storms Udg.), hvor det
hedder: «Tok fjå drotning Margrét Xoreg i erfd eptir son sin etc.» Saaledes er
det altsaa blevet opfattet af Almuen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
