Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
% Historiske og politiske Afhandlinger
fældets Magt, Folkets Umyndiglied, Rigsraadets Svaghed og
Geistlighedens Egennytte ind i en ny Forbindelse med Danmark.
Dronning Margrethe, som i Virkeligheden lededes af en stor
Tanke og ikke af tom Forfængelighed, var imidlertid betænkt paa
at gjøre denne Forbindelse varig.
Hvad hun først maatte søge at bringe i Orden for at naa sin
Hensigt, var Arvefølgen i Norge efter hendes Død. Da hun paa
en vis Maade kunde siges at grunde et nyt Dynasti, dreiede
Spørgsmaalet sig om, hvem der var hendes nærmeste Arving.
Dette var uimodsigeligt hendes Søstersøn, Albrecht af
Mecklenburg; hun erklærede ogsaa Rigsraadet — rimeligvis for et Syns
Skyld —, at hun helst ønskede ham til Efterfølger; men da han,
efter hvad Rigsraadet klarligen beviste, havde ført Vaaben mod
Riget og der følgelig ikke kunde være Tale om ham,1 var den
nærmest berettigede hendes Søsterdattersøn, Erik af Pommern,
som desuden gjennem sin Morfaders Moder Eufemia
nedstammede fra norsk Kongeæt. I en den 16de Februar 1388 udstedt
Kundgjørelse anerkjendte ogsaa Rigsraadet Erik som ret Arving
til Norge 2 og stadfæstede dette ved et nyt Brev det følgende Aar.3
Saaledes havde Margrethe fuldstændigt erobret det norske
Kongedømme; selv var hun bleven udvalgt til Rigets Formynder
og regjerende Dronning, og til sin Efterfølger havde hun set
anerkjendt sin Pleiesøn, det syvaarsgamle Barn Erik, hvem hun
ogsaa havde bestemt til Redskab for sine fremtidige store Planer.
Om det norske Folks egen Sindsstemning under alle disse
Forhandlinger, i hvilke Margrethe med Bispernes Hjælp
afgjorde dets Skjæbne, vides kun saare lidet. Imidlertid fremlyser
dog paa enkelte Steder en aabenbar Uvilje og Mistillid til hendes
Styrelse. Det hedder saaledes etsteds i Annalerne4: «Tekinn til
Konungs yfir allan Noreg ok Sviariki af herrum og rikisins radi
så maör er Eirikr heitir. Var ]bessi maör sagör sj^sturson
drot-ningar Margrétar, en faderni hans væri i {jydverskuland. Fannst
öllum Noregs mönnum litiö um £>å breitni ok einkanliga i
skatt-löndum.» Her udtales, som vi ser, endog en ligefrem Tvivl om
Margrethes Redelighed. Ogsaa paa andre Steder fremdukker
noget Lignende; Islænderne viste saaledes stundom endog
aabenbar Opsætsighed5 — noget, som paa lang Tid ikke havde været
1 Han døde desuden, som bekjendt, samme Aar.
2 Huitfeldt (Quartudg.) pag. 51—53.
3 Dipl. Noru. III, 484. — Drosten Haakon Jonsson, Jon Hafthorsons Søn,
havde tilforn højtidelig erklæret, at han ingen Itet havde til Norges Throne —
hvilket ogsaa efter Lovens Ord var fuldkommen rigtigt.
4 Isl. Ann. pag. 350.
5 Isl. Ann. pag. 352 og 362.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
