Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, Om Calmarunionen ni. m.
49
Tilfælde, da de saavelsom alle andre Nordmænd var vante til
den mest ubetingede Lydighed mod Kongerne.1
Dog disse enkeltvis optrædende Spor af Misfornøielse kunde
ikke være af nogen Betydning. I det hele taget følte Folket sig
for sterkt bundet til Loven og var for sløvet og svagt til at gjøre
nogen kraftig Viljesytring gjældende. Margrethe havde saaledes
i Virkeligheden med Kongedømmet erobret selve Staten; det stod
i hendes Magt at styre den, hvorhen hun selv vilde, og hun
kunde derfor nu, da Norge i hendes Person var forenet med
Danmark, udelukkende opofre alle sine Kræfter til ogsaa at forene
Sverige med Danmark.
Det Maal, hun her havde sat sig, frembød tilsyneladende større
Vanskeligheder, men var dog i Virkeligheden langt mere begrundet
i de naturlige Forholde. Medens hendes Stræben i Norge intet
virkeligt Grundlag havde og alene skyldte sin Fremgang til Folkets
Svaghed og Tilfældet eller i det høieste enkelte Prælaters kortsynede
Egennytte, kunde hun her støtte sig til sande og sterke Interesser
ja, til en hel Udvikling. Vi har fortalt, at de danske og svenske
Stænder i Seder og Interesser havde saameget Fællesskab, at de
i Grunden stadig arbeidede mod en Forening. Anledningen
syntes omsider kun at mangle, og denne gav Kong Albrecht, idet
han vilde gjøre det svenske Kongedømme til en Magt — ikke ved
at støtte sig til Folket, men til forhadte Udlændinger.
Mellem Margrethe og Albrecht var Forholdet alt i længere Tid
spændt. Han havde berøvet hendes Gemal og Svigerfader Sveriges
Throne; hun havde tvende Gange berøvet hans Brodersøn
Danmarks Throne. Selv mente han desuden som Søn af Eufemia,
Magnus Smeks Søster, at have Arveret til Norge og ansaa sig
tilsidesat ved Margrethes Udkaarelse i dette Bige. Det havde
derfor længe tegnet til Krig mellem dem — og den brød ogsaa nu
virkelig ud. Vi ser i denne Krig som stridende Parter —• ikke
Danmark mod Sverige — men paa den ene Side Tyskere, paa
den anden de forenede svenske og danske Stænder.
Allerede i Aaret 1887 hadde nemlig de svenske Stormænd
formeligt opsagt Albrecht Huldskab og Troskab. Det Tilfælde,
som bragte den længe ulmende Misfornøielse til at bryde løs,
var Bigsdrosten Bo Jonssons Død. Formedelst sin umaadelige
Bigdom og Magt ansaaes denne Mand for at være Aristokratiets
egentlige Chef; det var ogsaa ham, der i 1369 var «saasom Kon-
1 At et Par af de mest ansete Høvdinger, saaledes især begge Hafthorssøn-
nerne, uagtet de begge endnu levede (Se Samll. IV. pag. 12i fgg.), ikke deltog i
de Forhandlinger, hvorved Margrethe og Erik af Pommern ophøiedes paa Thronen,
kan maaske ogsaa ansees som Bevis paa Misfornøielse med Margrethes Styrelse.
Her maa desuden erindres Historien om den falske Olaf, og den Tiltro, han
trods de største Usandsynligheder vandt.
4 — Sars: Samlede Verker. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
