Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
% Historiske og politiske Afhandlinger
som søgte at bilægge Striden mellem hende og Albrechts
Forbundne, at hun ingen afgjørende Beslutning kunde fatte, fordi det
svenske og norske Rigsraad var fraværende. Og senere, ved Mødet
i Helsingborg 1394, Falsterbode og Lindholm 1495 S er det ikke
alene Dronningen, men de trende Rigers Raad, der selvstændig
optræder som de underhandlende Parter ligeoverfor
Mecklenbur-gerne og Hanseaterne.
Vistnok har Margrethe selv ivrig virket for, at de store
saaledes sluttede sig sammen; thi for hende, som stedse havde det
Maal for Øie at samle Norden til et sterkt og varigt Statsforbund,
maatte dette Middel synes det eneste kraftige og rigtige,
hvormeget det end truede med at styrke Stænderne paa Kongemagtens
Bekostning. Men hun vilde dog intet have udrettet, dersom der
ikke allerede tilforn havde eksisteret sterke Tilknytningspunkter
— og deri altsaa, at Stormændene, efter neppe endnu at have
været forenede et Par Aars Tid under det fælles Overhoved,
allerede viser saa megen Overensstemmelse og formaar med
saame-gen Lethed at handle i Fællesskab, ser vi det sterkeste Bevis paa,
hvor vel Unionen var forberedet i Gemytterne og Interesserne.
Det maatte være en naturlig Tanke at ordne og paa en varig
Maade sikre en Forbindelse, som begyndte under saa
betydningsfulde Auspicier, og hvem alle Forhold bebudede en saa lang,
indholdsrig Fremtid. Dronning Margrethe havde vistnok set Erik
anerkjendt som sin Eftermand i Norge, Danmark og Sverige.
Men saalænge intet videre var bestemt om Rigernes gjensidige
Forhold til hinanden i Fremtiden, bar Forbindelsen endnu
Tilfældighedens Præg og syntes at være en blot og bar Personalunion
og som til Eks. den mellem Norge og Sverige i Magnus Erikssons
Tid. Alt syntes dog nu modent til en inderligere Forening, ja en
saadan kunde allerede siges at være indtraadt, og manglede kun
Stadfæstelsen, det ydre Stempel, for klart at fremtræde.
Margrethe, hos hvem vi ligesom hos enhver fremragende
historisk Personlighed ser Tanker klare og bevidste, der endnu dunkelt
gjærede i Samtiden, havde allerede længe næret den Plan ved en
høitidelig Akt at stadfæste, ordne og for bestandig sikre de
nordiske Rigers Forening.j
Ved Forsamlingen til Nykjøbing Aar 1396 gav det svenske
Rigsraad sit Samtykke til denne Plan2 og erklærede sig beredt til
sammen med de norske og danske Stormænd at afhandle om en
bestandig Fred mellem Rigerne. Endnu tidligere, rimeligvis paa
det store Møde i Falsterbode 3 1395, har uden Tvivl Margrethe
1 Suhm XIV, 590—609.
2 Se Suhm XIV, 616-624.
3 Paludan Muller, Pag. 41.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
