Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, Om Calmarunionen ni. m.
53
truffet Overenskomst herom med det norske og danske
Rigsraad.
Saaledes var alting forberedt — og det syntes jo ogsaa
naturligt, at Dronningen ikke kunde møde nogen alvorlige Hindringer,
naar hun søgte at stadfæste en allerede længst bestaaende og paa
mægtige Interesser støttet Forening.
Desto besynderligere maa det forekomme os, at denne
Stadfæstelse ikke blev givet; thi saaledes forholder det sig i
Virkeligheden.
Vistnok blev paa hint berømte Møde i Calmar meget
omhandlet til at styrke og for bestandig befæste den nordiske Forening;
et Brev udstededes ogsaa, hvori Rigernes gjensidige Forholde
ordnedes og Betingelserne for den fremtidige Union fastsattes. Men det
hele er i høieste Grad ufuldstændigt og bærer saavel, hvad Form
som Indhold angaar, Præget af at være et Hastverksarbeide uden
al Gyldighed eller bindende KraftHvad der kan have
forhindret Dronning Margrethe fra at fuldføre sit Værk, som allerede
var saa vidt fremadskredet, at det kun syntes at behøve den ydre
Stadfæstelse, er vistnok et vanskeligt Spørgsmaal; saameget synes
ialfald vist, at denne det første Unionsdokuments Ufuldstændighed
vidner tilstrækkelig om, hvor lidet klar Tanken endnu stod hos
Unionens Stiftere.
Imidlertid var dog nu den nordiske Forening et Faktum. Støttet
til Folkenes Svaghed og Stormændenes Interesser bærer den i sig
sterke Spirer til en fremtidig Udvikling, som ingenlunde er
afhængig af Dronning Margrethes eller Kong Eriks Personer — og
hvad der endnu er dunkelt ved det første Dokument, maa derfor
opklares, naar Unionens sande Væsen i Tidens Løb bestandig
mere og mere træder frem.
Man har talt meget om, hvad Unionen kunde blive for de
nordiske Riger, hvad dens store Stifterinde havde bestemt den til at
blive — og man har skudt Skylden for, at den virkelig ikke kom
til at svare til dette Ideal paa de følgende Unionskongers Svaghed
og Uforstand. Nogen Sandhed ligger der jo vistnok heri; men i
det hele taget forekommer dog et saadant Ræsonnement
uhistorisk og uholdbart.
Enhver Begivenhed og navnlig en epokegjørende kan kun
forstaaes, naar man betragter den i sin Sammenhæng med en hel
Udvikling. Nuvel — hvilken var den Udvikling, som gik forud
for Calmarunionen? Vi har i det foregaaende forsøgt at skildre
den; vi har seet, at den i Sverige og Danmark var en Kamp mellem
— paa den ene Side Stænderne, der bestandig udviklede sig, paa
1 Dette er udførlige» bevist i Paludan-Mullers oftere citerede Dissertation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
