Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
% Historiske og politiske Afhandlinger
den anden Folkemagten og Kongedømmet, der bestandig
tilbagetrængtes.’
Af denne Udvikling forberededes Calmarunionen. Deri ser vi
ogsaa dens sande Betydning: — forberedet gjennem Stormændene,
gjennem deres Kamp mod Kongedømmet, gjennem deres
gjensidige Tilslutten, stiftet ved Stormændenes Hjælp, maatte den ogsaa
kun tjene deres Interesse.
Den Tanke, som for en flygtig Betragtning synes at maatte
have været den væsentlige i Unionen: af Nordens trende Lande
at danne et sterkt Statsforbund, som ved sine forenede Kræfter
var istand til at modstaa fremmed Herredømme — denne Tanke
havde derfor vistnok sin Betydning i Unionens første Stiftelse,
men var dog ikke og kunde ikke være Grundtanken. — Istedetfor
imod fremmed Indtrængen var Unionen nemlig snarere vendt
imod Folkene selv, imellem hvilke den tilsyneladende stiftedes;
thi ved den havde endelig Stormændene opnaaet, hvad de
gjennem et helt Aarhundrede direkte og indirekte, bevidst og ubevidst,
havde stræbt imod: en over det hele Norden sig strækkende
Stænderkonføderation, som syntes sterk nok til fuldstændigt at
kue Folkene under sig.
Derfor var ogsaa Folkene bestandig fremmede for Unionen:
— fremmede for den i dens Forberedelse, i dens Stiftelse og i
dens Udvikling. Den forberededes gjennem en Tilslutten af
Stormændene, hvori Folkene ingen Del havde, gjennem en Kamp mod
Kongedømmet, som endogsaa ligefrem stred imod deres Ønske.
Den stiftedes uden nogensomhelst Deltagelse fra deres Side. I alle
de Forhandlinger, ved hvilke Foreningen mellem Danmark og
Sverige efterhaanden sterkere og sterkere knyttedes, er det
Adelsmænd og Prælater, som styrer; den kuede Almue og det fremmede
Borgerskab nævnes ialfald kun for et Syns Skyld. Ja, Folkene
kom neppe engang til Kundskab om det Statsforbund, som
Stormændene havde sluttet — og det lærte det først senere at kjende
gjennem dets Ulykker.
Men Unionen var ikke alene vendt imod Folkene; forberedet
og stiftet gjennem Aristokratiet og Prælaterne, maatte den ogsaa
svække Kongedømmet. I en lang Række af Aarkjæmpede
Stænderne uafbrudt mod Kongedømmet og indskrænkede det
bestandig mere og mere; ved Unionen vandt de endelig sin sidste Seir.
Saalænge der nemlig endnu gavesen dansk eller svensk Konge,
var hans Magt dog, om end truet, ogsaa selv truende; thi han
kunde jo støtte sig til Folket — og dette var, ialfald i Sverige,
misfornøiet med sin Trældom og derfor bestandig beredt til at
hæve sig mod de overmodige Stormænd. Unionskongen derimod
var ganske draget ind i Stændernes Interesse, og hans Magt der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
