Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
% Historiske og politiske Afhandlinger
Unionens Lænker. Danmark var — maaske likesaameget af
tilfældige som naturlige Grunde — blevet Hovedlandet; derfor
vaagnede det danske Folk, skjønt allermest trykket under
Stormands-vældet, aldrig til nogen klar Bevidsthed om Unionens sande
Væsen; men derfor hadedes den ogsaa desto mere af det svenske
Folk, som aldrig ganske havde ladet sig trælbinde, og som
desuden i Foreningen med Danmark saa et fremmed
Voldsherredømme. Her ser vi derfor Folkeaanden hæve sig mere og mere
truende, væbne Engelbrecht Engelbrechtson og Sturerne mod
Rigsraadets og de stores egennyttige Unionspolitik, og omsider
med Gustav Wasa sætte en national Konge paa Sveriges Throne.
Nu var Folket kommet til sin Ret, og en ny Forening med
Danmark dermed for lange Tider en Umulighed.
FJERDE KAPITEL.
Calmarunionens Betydning for Norge. Oversigt over Norges
Historie under Unionen.
Calmarunionens Tidsalder frembyder mange Eksempler paa,
hvorledes en kortsynet Politik styrede Staternes og Folkenes
Skjæbne; men neppe nogensteds ser vi en større politisk
Umyndighed end den, det norske Folk og dets Styrere lagde for
Dagen, idet de lod sig drage ind i Statsforbundet med Danmark og
Sverige. Det vakte ikke alvorlige Betænkeligheder hos nogen at
se Dronning Margrethe skalte og valte med Biget, som hun selv
fandt for godt. Tvertimod var de fleste norske Bigsraader
hendes villigste Redskaber. Vi ser dem derfor stadig ved Siden af
svenske og danske deltage i de Forhandlinger, i hvilke Margrethe
forberedede sit store Verk, ja selv under hint Udkast til en
Union, som utstededes i Calmar 1397, nævnes fra norsk Side et
Par verdslige og geistlige Høvdinger. Og dog maatte de, dersom
der havde været Spor af sand politisk Indsigt hos dem, ialfald
her faa Syn for, i hvor høi Grad denne Forbindelse var fremmed
for den norske Stats Udvikling, hvor farlig den kunde blive for
Rigets Selvstændighed.
At Unionen egentlig stiftedes mellem Sverige og Danmark,
fremlyser allerede i dens første Begyndelse. Disse Biger var ogsaa
forberedede for et saadant Statsforbund, ja deres hele Udvikling
stod i den bedste Overensstemmelse dermed. Norge derimod
indtraadte i Foreningen aldeles uforberedt og maatte ifølge sin
eiendommelige Udvikling straks komme i en skjæv Stilling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
