Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
% Historiske og politiske Afhandlinger
uundværlig — og nu skulde man dog stadig undvære ham. Ikke
engang nogen ordentlig Rigsstyrelse sees at være indsat i hans
Fraværelse. Raadet bestod vistnok, men var som sedvanligt
svagt og aldeles uvirksomt. De faa storættede og ansete Familier
havde fordetmeste trukket sig tilbage mellem Rønderne og viste
større og større Ligegyldighed for det offentlige Liv; heller ikke
Riskopperne optraadte med nogen synderlig Kraft; et Par af dem
var desuden Danske, og derfor neppe synderlig interesserede for
Norge. Riget befandt sig saaledes i et Slags Opløsningstilstand.
Kongen havde været den norske Stats saagodtsom eneste
Sam-holdskraft, og nu, da han var borte, fjernede derfor de enkelte
Landsdele sig mere og mere fra hinanden. De kongelige
Embedsmænd synes at have styret næsten ganske uafhængig hver i sit
Distrikt, og for at fuldende Statens Elendighed, begyndte nu
Lensvæsenet, som allerede længe havde bestaaet i Danmark,
ogsaa at indføres i Norge. Erik selv synes aldeles ikke at have
bekymret sig om de norske Anliggender. Det var ham kun om
at gjøre at faa Penge til sin kostbare Krig med Holsten, og
i Norge havde han netop en Privateiendom, som han kunde
udsuge efter Rehag. Hans hovedsagelige Regjeringshandlinger her
var derfor idelige Paalæg og Skatteindfordringer af den fattige
Almue — noget, hvori hans «Fogder» synes at have staaet ham
troligen bi. Folket lod sig i lang Tid taalmodig mishandle; det
var vant til at bøie sig for Kongens personlige Ret og formaaede
derfor neppe at gjøre nogen alvorlig Modstand. Kun hist og her
hører man en Klage; i et enkelt Distrikt ser vi Almuen befri sig
fra en altfor besværlig Foged; 1 men dette var dog kun spredte
Træk; — nogen enig eller alvorlig Viljesytring spores ikke.
Saaledes skulde det nu vise sig, hvor fordærveligt det var, at
Kongedømmet ingensomhelst Kontrol havde. Saalænge Thronen
beklædtes af indfødte Herskere, som i Folkets Velfærd saa sin egen
Fordel, befandt alle sig vel derved; Unionskongerne derimod
havde liden eller ingen Interesse af Norge, og Landet var derfor
nu hjælpeløst overladt i en snever Egoismes Vold.
Imidlertid havde i Naborigerne Forholde udviklet sig, som
ogsaa indvirkede paa Norges Anliggender, og som, idet de rystede
Unionens svagt sammenføiede Rygning i dens Grundvold, syntes
at maatte blive skjæbnesvangre for dette Land.
Vi har sagt, at Unionens sande Væsen ikke kom klart frem
under Dronning Margrethe. I Virkeligheden gik hendes kraftfulde
Politik ud paa intet mindre end at danne af Nordens trende
Riger et enigt Statsforbund, hvis Samholdskraft var et sterkt
Kongedømme. Men dersom hun hadde været i Residdelse af
1 Dipl. Norv. I, No. 670, 696, 697. IT, 680, 681, 683.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
