Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, Om Calmarunionen ni. m.
61
sand Statsklogt, vilde hun have indseet, at intet sterkt, intet
fastknyttet Forbund kan stiftes, fra hvilket Folkene er udelukkede;
og det var jo netop Tilfælde med Unionen. Hun vilde have
indseet, hvad Udgang en Forening maatte faa, som stiftedes mellem
herskesyge Stormænd, der ingenlunde forbandt sig for at
sammensmeltes, men kun for gjensidig at styrke sit Voldsherredømme.
Selv døde hun for tidligt til at erfare den sande Natur af det
Verk, for hvilket hun havde opofret sit Liv. Men hendes
Efterfølgere, Unionskongerne, skulde snart føie, i hvilken falsk Stilling
de befandt sig. Erik søgte, som det synes, at fortsætte Margrethes
Politik. Men den havde nu udspillet sin Rolle, og Erik bar sig
desuden plumpt og uklogt ad. Han gav det danske og svenske
Rigsraad paa en altfor tydelig Maade tilkjende, at han vilde
ydmyge deres Vælde, og for i sine Bestræbelser for at
sammensmelte Rigerne aldeles hensynsløst frem. Hvad der navnlig
opbragte de svenske og danske Stormænd, var hans Makinationer
for at faa sin Brodersøn Bugislaw af Pommern anerkjendt som
sin Eftermand; thi de ansaa dette som et Indgreb i deres
Valgrettighed. Under disse Omstændigheder tegnede det alt mere og
mere til alvorlige Uroligheder. I Sverige flammede allerede siden
1432 Oprørsllammen høit i Veiret. Almuen havde her grebet
Ledigheden til at lægge sit dybe Had mod Unionen for Dagen,
og den fandt i Adelsmanden Engelbrecht Engelbrechtson en
dygtig Anfører.
Ogsaa til -Norge, hvor ellers alting pleiede at være ligesom
uddøet, strakte disse Uroligheder sig. Men de antog her en anden
Karakter. I Sverige og Danmark, hvor der dog var et politisk
Liv, ser vi Klagerne bestandig rettede paa det almindelige,
Bestræbelserne sigtende til at gjennemføre en total Forandring i
Stats-styrelsen. I Norge derimod var Folket svagt og splittet; det fandt
desuden ikke som den svenske Almue i enkelte misfornøiede
Aristokrater dygtige politisk oplyste Anførere — og Urolighederne
blev derfor her kun holdningsløse, spredte Bondeopløb, fremkaldte
ved enkelte, altfor iøinefaldende Brøst i Styrelsen. De blev ogsaa
snart stansede, og Norge forholdt sig senere roligt.
I Sverige og Danmark var imidlertid Eriks Stilling bestandig
bleven værre og værre. Han opholdt sig tilsidst som en
Landflygtig paa Gotland, og vovede neppe at indfinde sig igjen i sine Biger
— saa dybt var Kongemagten sunken. Det danske Rigsraad sendte
ham omsider et formeligt Opsigelsesbrev, og de svenske fulgte
snart Eksemplet. I Danmark indkaldtes Christofer af Bayern,
Eriks Søstersøn, som Bigsforstander; i Sverige var allerede
tidligere Karl Knutson Bonde udvalgt til denne Post.
Saaledes syntes Unionen for det første opløst, og for Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
