Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
% Historiske og politiske Afhandlinger
var der nu altsaa en bekvem Leilighed til at rive sig løs af et
Baand, hvis Fordærvelighed maatte være klar for alle.
I Virkeligheden blev der ogsaa et Forsøg gjort. Erik var afsat
af det danske og svenske Rigsraad, men ingenlunde af
Nordmændene, som tvertimod bestandig holdt fast ved ham. I Norge
havde man heller ikke de samme Klagemaal mod ham som i
Danmark og Sverige. Navnlig kunde hans Bestræbelse for at faa
Bugislaw anerkjendt som sin Eftermand ingenlunde mishage
Nordmændene, da de jo netop hang fast ved Kongedømmets Arvelighed.
Erik var desuden engang anerkjendt som Norges Arvekonge;
Folket betragtede ham trods Unionens Bestemmelser stedse som
saadan, og ansaa sig vistnok aldeles uberettiget til at berøve ham
en Throne, som tilkom ham med den lovlige Eiers Ret. —
Uagtet der ikke manglede paa Opfordringer fra Naborigerne til
at opsige ham Huldskab og Troskab, var det norske Rigsraad
derfor snarere betænkt paa at erhverve ham udelukkende for
Norge — og dette syntes jo ogsaa at være den eneste Redning
for et Land, som havde lidt saameget ved Kongens stadige
Fraværelse.
Men Erik svigtede sin egen Sag. Trods Raadets Budsendelse
vovede han ikke at forlade sit Smuthul paa Gotland, og han
kjendte for lidet til de norske Forholde til at forstaa, hvormeget
han her havde at støtte sig til.
Saaledes var Norge atter kongeløst, atter hjælpeløst. Imidlertid
blev Unionen mellem Danmark og Sverige paanyt gjenoprettet —
og den lagde nu sit sande Væsen klart for Dagen. Den danske
Konge Christofer hyldedes ogsaa i Sverige, men under saa
haarde Betingelser, at hans Magt fuldstændigt blev en Skygge.
Saaledes viste sig altsaa et sterkt Statsforbund i Dronning
Margrethes Forstand at være en Umulighed. Kun Stormændene, hvis
Magt var steget til et Oligarki, havde høstet Nytte af Foreningen,
medens Kongemagten var blevet et Navn, medens Folkene sukkede
under et stedse tungere og tungere Aag.
Ogsaa det af Erik forladte Norge blev i sin hjælpeløse
Forfatning draget ind i denne nye Forbindelse.
Ved en Forsamling til Lødøse 1442 anerkjendte det norske
Bigsraad Christofer som Konge, og i et senere udstedt Brev
(Dipl. Norv. III, 771) erklærede Deputerede fra Almuen i de
forskjellige Distrikter sig tilfredse med denne Beslutning. Ingen
Modstand synes at være bleven gjort. Biskopperne yndede fremdeles
Unionen, og Almuen betragtede vel i Almindelighed den valgte
som ret Arving til Riget.
Christofers Regjering var i det hele taget fredelig. Han havde
opgivet Margrethes Politik, respekterede hvert Riges Uafhængig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
