Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 % Historiske og politiske Afhandlinger
hen paa en formelig Erobring. Endnu blev dog et Skin af
Uafhængighed opretholdt. I Bergen sluttedes den 29 Aug. 1450 en
Overenskomst, hvorved det bestemtes, at Danmark og Norge
skulde til evige Tider været forenede under én Konge — dog
saaledes, at «det ene Rige ikke maatte være det andets Overmand».
Men dette var, som saa ofte i Unionstiden, en Bestemmelse, der
kun fandtes paa Papiret.
Danmark besad i et og alt saa stor Overlegenhed over Norge,
at Rigerne aldrig kunde være ligestillede i Foreningen. I
Virkeligheden var Norge allerede nu ikke stort mere end en Provins;
men Tiden til aabent at erklære det var ikke kommet endnu;
den sidste Modstandskraft maatte endnu overvindes. Vi ser
imidlertid i den følgende Tid ogsaa denne endelige Katastrofe raskt
forberedes. En udførlig Fremstilling heraf vilde føre os for vidt;
vi skal derfor indskrænke os til at give enkelte Antydninger.
Det danske Aristokrati var under Unionen steget til en
forfærdelig Magt. Folket sukkede under Trælleaaget, og Kongerne var
kun Dukker, soin det kunde styre efter eget Godtbefindende.
Efter gammel Vedtægt holdt man vistnok fast ved den
oldenburgske Æt; men enhver ny Konge maatte før sit Valg udstede
en Haandfæstning, hvorved han overlod al Magten i Rigsraadets
Hænder.
Saaledes var det ikke til den danske Konge, men til de danske
Aristokrater, Norge var blevet afctaaet — og disse forstod ogsaa
at gjøre sig Ryttet saa nyttigt som muligt.
Uagtet begge Lande ved deres Forbindelse maatte blive
Valgriger, tiltog dog Rigsraadet i Danmark sig udelukkende Valgretten,
og benyttede sig af Arvelighedsprincipet for at indtrænge sin
Thronkandidat ogsaa i Norge. Denne Svig kronedes paa Grund
af det norske Folks Svaghed og politiske Umyndighed bestandig
med Held; thi Folket hang endnu stedse ved Kongedømmets
Arvelighed og forstod trods Unionens gjentagne Bestemmelser
aldrig noget andet end den personlige Ret, Odelsretten til Thronen.
Derfor holdt de danske Rigsraader sig ogsaa i sine Valg
bestandig til den oldenburgske Slegt, fordi de herigjennem havde det
bedste Middel til at holde fast paa Norge — og derfor bestyrkede
de ogsaa bestandig sine Navnekonger i den usurperede Titel af
ret Arving til Norge.
Allerede herved var i Grunden den norske Ståt inddraget
under den danske. Thi i Norge forenede Kongen al offentlig
Myndighed hos sig; her var han Staten. Og hvem var nu Norges
Konger? Mænd, som udelukkende skyldte det danske Rigsraad
sin Ophøielse og derfor fuldstændigt var dragne ind i deres
Interesse; Mænd, hvis Hænder var bundne af de danske Adelsmænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
